Nordbokultur

Samtidig med at Inuit indvandrede fra vest til Grønland og blev til Thule-kulturen, kom et andet folkefærd fra øst. Norske Erik den Røde havde bosat sig i Island, men pga. et mord var han dømt fredløs, og derfor sejlede han med familie og venner mod landet mod vest, som søfarere havde set, men ikke besøgt. Dette er grunden til at der opstod en europæisk kultur i landets sydlige dele, og de gav det navnet Grønland.

Nordboerne i Grønland

Nordboerne kom i 982 til Grønland. Erik den Røde var dømt fredløs i tre år, og nu tog han med sin kone Tjodhildur og familie og venner afsted i tre både mod landet mod nordvest. Det var noget af en overraskelse, der mødte dem, da de kom frem. De kom i sommermånederne, hvor landet var frodigt og roligt, så Erik kaldte landet Grønland.

Da Grønland er en del af det nordamerikanske kontinent, blev Erik og hans følge derfor de første europæere, der satte fod her. 18 år senere tog hans søn Leif Eriksson, der også er kendt som Leif den Lykkelige, videre mod vest og bosatte sig på det nordamerikanske fastland – så i virkeligheden kom de Christoffer Columbus i forkøbet med 500 år.

Vi ved meget om, hvordan det gik nordboerne i Grønland, da en stor del af deres historie er beskrevet i de islandske sager.

Nordboerne breder sig

Nordboerne var vikinger, men fik dette navn, fordi de bosatte sig mod nord. I 985 kunne Erik den Røde vende hjem til Island, men han havde besluttet sig for at vende tilbage med endnu flere folk. Han fortalte vidt og bredt om det frugtbare land mod vest og derefter førte han yderligere bosættere fra Island til Grønland. Erik selv bosatte sig i Brattahlid, som i dag hedder Qassiarsuk. Denne bosættelse blev centrum for det, de senere fik navnet Østerbygden.

Grønland havde fået et godt ry og flere og flere kom hertil fra Island og resten af Skandinavien og de bosatte sig i hele det sydvestlige område. Du kan i dag finde levn efter nordboerne fra Kap Farvel helt op til fjordene ved Nuuk. Faktisk dannede Nuuk området og Nuukfjorden centrum for det, der fik navnet Vesterbygden.

Grønland bliver kristent

I år 1000 år kom Leif Eriksson, søn af Erik den Røde, tilbage til Grønland efter at have besøgt Norge. Med sig havde han den første kristne missionær i Grønland. Det var ikke alle der faldt for hans ord lige med det samme, men Tjodhildur gjorde og den første kristne kirke på det nordamerikanske kontinent blev snart bygget i Brattahlid. I dag er den kendt som Thjodhildurs Kirke og du kan stadig se dens fundament og en rekonstruktion af den.

Omkring samme år rejste Leif Eriksson og hans mænd endnu længere mod vest og opdagede som nævnt land mod vest i det, der i dag er Canada. De kaldte deres nyfundne områder Helluland, Markland og Vinland.

Det bliver koldere

Tilbage i Grønland var livet ikke let for hverken Dorset-Inuit eller det nordboerne. Grønland var blevet et kristent bispedømme med et biskopsæde i Gardar, nutidens Igaliku. Men livet var svært for bosætterne i Grønland, for Den Lille Istid meldte sin ankomst. Langsomt blev Vesterbygden afviklet, og fra 1360 boede der ikke længere nogen mennesker af vestlig oprindelse i dette område. Dorset-inuit var også udvandret eller døde og i stedet boede her nu Thule-inuitter i området ved Nuuk.

Fra 1370 faldt handelen med Skandinavien yderligere, og det gjorde det sværere og sværere for nordboerne at opretholde deres kultur i Grønland. I 1408 fandt der et bryllup sted i Hvalsey Kirke (der i dag kaldes Hvalsey Kirkeruin og er den bedst bevarede ruin efter nordboerne). Dette bryllup er sidste gang, vi hører noget på skrift om nordboerne i Grønland. De var der stadig i en del år, men omkring 1480-1500 døde eller forlod den sidste nordbo Grønland.

I 1721 havde Hans Egede fået overtalt kongen til, at han kunne tage til Grønland og forklare nordboerne, at de ikke længere tilhørte den katolske kirke, men den protestantiske. Han fandt ingen nordboer, men valgte i stedet at oprette en koloni og kristne inuitterne i stedet.

UNESCO Verdensarv

I sommeren 2017 blev dele af det Østerbygden, herunder Igaliku og Qassisarsuk, UNESCOs verdensarvssteder. Du finder nu fem områder i Sydgrønland, der hører under denne beskyttelse, ikke blot pga. nordboerne, men også de kulturelle fund efter inuit og og den nuværende landbrugskultur, der er helt unik for arktiske egne.