MS Spitsbergen
Det moderne ekspeditionsskib MS Spitsbergen er bygget i 2009 og ombygget i 2015/16. Skibet byder på moderne åbne områder og kahytter, skandinavisk design, foto- og optiktestcenter, eksperter i geologi, historie og ornitologi, daglige foredrag og udforskning af historiske ruter.
Skibet rummer 200 passagerer ved fuld belægning. MS Spitsbergen har både den nødvendige størrelse og manøvredygtigheden til at være det perfekte ekspeditionsskib i polarvande. Selv om hun sejler i kølvandet på de gamle vikinger, er komforten ombord noget bedre, end den var dengang.
Der er dog én ting, besætningen og gæsterne ombord på MS Spitsbergen har til fælles med de gamle vikinger: Trangen til at udforske fjerntliggende steder. De rummelige udendørs dæk giver adgang til forsiden af skibet, hvilket er et godt sted at observere havets dyreliv.
Observationsloungen på dæk 6 byder også på en utrolig udsigt. Her finder du store panoramavinduer og komfortable siddeområder. I restauranten og bistroen på dæk 5 kan du nyde de fineste retter med udsigt til de imponerende omgivelser. På dæk 7 finder du et veludstyret fitnesscenter, og ude på dækket er der to udendørs jacuzzier.