VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS

Årstider

Der er stor forskel på årstiderne i Grønland, og du oplever hurtigt, at hver sæson har sit særpræg. Det, der dog især adskiller årstiderne ad, er, om der er sne eller ej.

Hvornår er det bedst at rejse til Grønland?

Årstiderne i Grønland adskiller sig fra årstiderne man kender hjemmefra. Det skyldes, at der reelt kun er to sæsoner – en lang vinter og en noget kortere sommer. Efterår og forår er korte overgangssæsoner. Det er ideelt at rejse til Grønland året rundt, men hver årstid har sin charme. Du skal derfor overveje, hvad der er vigtigt for dig at se, inden du beslutter dig for, hvornår du skal rejse til Grønland.

Hvad er det bedste tidspunkt?

Sommer og vinter er de mest populære årstider at rejse til Grønland på, men forår og efterår kan også tilbyde storslåede eventyr. En fordel ved at rejse uden for den typiske højsæson er, at priserne ofte er lavere, mens oplevelserne er lige så magiske som i højsæsonerne – bare en smule anderledes. Nogle aktiviteter og oplevelser i Grønland er sæsonafhængige, som fx hundeslædekørsel, der kræver sne, og nordlys, der kræver en mørk himmel. Derfor kan disse aktiviteter ikke opleves om sommeren,hvor der til gengæld er midnatssol.

Vejret i Grønland er ofte med til at gøre de sæsonafhængige oplevelser og udflugter til noget specielt. Eftersom Grønland er et stort land, er det svært at generalisere om landets vejr og temperaturer. Selv i de enkelte regioner varierer vejret meget til tider. Vejret i Grønland ændrer sig henover året, men beholder hele tiden karakteren fra de arktiske egne. Det betyder, at du får et varmere vejr i sommermånederne, mens der er koldere om vinteren. Det er også en af de fantastiske ting ved Grønland, da du hermed får et betagende hvidt landskab om vinteren og et storslået, frodigt landskab om sommeren.

Mørketid og midnatssol i Grønland

Mange forbinder Grønlands vinter og sommer med mørketid eller midnatssol. Det meste af Grønland ligger nemlig nord for polarcirklen, hvilket betyder, at landet om vinteren har mørketid og midnatssol om sommeren. Mørketid karakteriseres af en tilstand af mørke 24-timer i døgnet, hvor solen ikke når over horisonten. Modsat er midnatssol fænomenet, hvor solen er oppe 24-timer om dagen. To helt unikke naturfænomener, der kan opleves i Grønland om vinteren eller sommeren i bestemte perioder.

Sommer i Grønland – oplev det grønne Grønland

Sommer i Grønland er kort men eksplosiv. Den er kendetegnet ved lange lyse og varme dage med mulighed for vandreture i fjeldet, sejlads på fjordene og i det hele taget aktive dage udenfor. Om sommeren kan du opleve det grønne Grønland, som byder på frodighed og kontraster, med ekstra meget liv i gaderne. Sommermåneder er i juni – august, men også slutningen af maj og en del af september byder på sommeroplevelser med midnatssol og lange lyse dage og nætter. Temperaturen om sommeren i Grønland er præget af tør luft og behagelige temperaturer.

Vinter i Grønland – hundeslæde og nordlys

Grønland er et sandt vinterlandskab en stor del af året, hvor den hvide klare sne lægger sig og pynter Grønlands unikke naturlandskab. Vinter i Grønland er for mange synonymt med hundeslæde. Dagene er korte og intense og ofte frostklare og med høj sol. Det er også om vinteren, at du kan opleve det fantastiske nordlys i Grønland på de mørke og klare vinternætter. Vinter i Grønland er et arktisk paradis, hvor du kan opleve et magisk vinterlandskab. I de grønlandske byer er vinteren oftest forbundet med varmt lys fra vinduerne og hyggelige aftener med grønlandske lokalretter, men vi elsker også at være udendørs. Vintermånederne går fra december og helt ind til april måned. Du kan dog allerede opleve både nordlys og køre hundeslæde fra slutningen af september og i november lidt afhængig af, hvor meget sne der er faldet. Nordlys kan du opleve lige så snart, at himlen er mørk, og særligt ved mørketid er der stor chance for at se nordlys.

Sommer i Grønland

Den grønlandske sommer er noget ganske særligt og landets navn vil hurtigt give mening. Oplev Grønland om sommeren og få minder for livet

Læs historie
Photo by Lisa Michele Burns - Visit Greenland

Vinter i Grønland

Den grønlandske vinter er lige så smuk, som den er lang, men vinteren i Grønland er uden tvivl et arktisk paradis

Læs historie

Forår i Grønland – intenst og forventningsfuldt

Skiftet fra vinter til sommer i Grønland går stærkt, så foråret er en intens periode i Grønland, hvor du dag for dag kan se, hvordan vinterens sne smelter bort, dagene bliver længere, nætterne lysere og alting spirer frem. Det er en smuk men kort årstid, der starter i maj eller juni.

Oplevelserne er mange og rige, og der er altid et element af uvished på en positiv måde. Nogle år er sneen længere om at smelte bort, og så kan du være heldig, at du kan køre hundeslæde på en årstid, hvor du samtidig får nogle af de skønne oplevelsesmuligheder, som sommeren byder på.

Efterår i Grønland – smukke farver og stemning

Efteråret i Grønland er ligesom foråret intenst og kort! Sommer skifter til vinter i løbet af ganske kort tid, og du kan faktisk være heldig at opleve tre sæsoner om efteråret; nemlig sommeren der går på hæld med lange lyse dage, de skønne efterårsfarver og en mørk himmel, der byder på nordlys.

Det er blevet meget populært at rejse til Grønland i efteråret, fordi oplevelserne er varierede – og da det er lidt udenfor højsæson, er der færre mennesker, og priserne er også lavere, uden at du på nogen måde går på kompromis med de fantastiske oplevelser. Det er om efteråret, hvor farverne skifter, jagtsæsonen begynder og fiskeriet starter op igen.

Forår i Grønland

Foråret er smukt, men utrolig kort i Grønland. Det er næsten mere en overgang mellem vinter og sommer

Læs historie

Efterår i Grønland

Grønland i efteråret byder på mange fantastiske oplevelser! Farverne i naturen skifter, jægersæsonen sætter ind og fiskeriet starter atter op. Efterår i Grønland er noget ganske særligt!

Læs historie