Weekend med isfjelde i Ilulissat
4 dages staycation i Ilulissat med fly t/r fra Nuuk
Har du fire dage til overs, og trænger du til store oplevelser og rigtig forkælelse, så er du havnet det rette sted. Du rejser ved middagstid på udrejsedagen og flyver først hjem om eftermiddagen på den sidste dag. Du får altså masser af tid til oplevelser.
På denne rejse fra Nuuk flyver vi dig til isfjeldenes hovedstad Ilulissat, hvor de store indtryk og oplevelserne findes lige uden for døren. Men oplevelserne findes ikke kun under åben himmel; også valget af hotel, med den særlige beliggenhed og betagende udsigt og muligheden for forkælelser til ganen i hotellets restaurant, danner basen for en helt særlig forlænget weekend.
Så sæt dagene af og få ladet batterierne op på en helt særlig måde på denne forkælelsesrejse, hvor du på en forlænget weekend får lov at opleve en bid af det bedste, Ilulissat kan byde på.
Dette er en efterårs- eller forårsrejse.
Bemærk venligst
Udflugter er ikke inkluderet i rejsen, men du kan i dagsprogrammet se vores forslag til ture.
Denne rejse kan ikke forlænges eller på anden måde ændres i forhold til de angivne rejsedatoer og flytider.
Du har naturligvis fuld frihed på din rejse til at indrette dagene efter dit eget ønske. I følgende dagsprogram kan du finde inspiration til, hvilke aktiviteter, du kan fylde dagene med.
Prisen for børn (op til 12 år) er den samme, som for voksne og der kan ikke bookes flere børn end voksne.
Der kan ikke reddes ekstra senge op i værelserne, det er kun muligt at booke dobbelt- og enkeltværelser.
Vi tilbyder standardværelser på denne rejse, skulle en opgradering ønskes skal denne forespørgsel foretages ved check-in på hotellet. Såvel der er mulighed for opgradering vil prisen være fra 1200,- pr. person for de 3 nætter.