En dannelsesrejse i Grønland

Noget af det første Chanett siger, da vi taler med hende, er ”jeg håber, at jeg snart kan komme til Grønland igen. Jeg savner det. Jeg var ikke klar til at tage hjem, da jeg skulle tage hjem, det er helt sikkert.” Og få har været så imponeret af deres tur som Chanett, som vi lærte at kende helt tilfældigt, fordi hun kom til at sidde ved siden af en af vores kolleger i flyet fra Grønland til Danmark. Det lå ikke i kortene, at Chanett Christensen fra Tårnby på Amager skulle blive et friluftsmenneske i Grønland. Tværtimod var rejserne gået mod syd. Alt det ændrede sig, da to store begivenheder ramte Chanett hårdt i sommeren 2019:

”Min ferie var anderledes, end den var tænkt. Min kæreste gennem 10 år var lige gået fra mig, og jeg havde også lige mistet min far. Det havde været en hård kamp mod kræften. Så jeg var dødulykkelig. Indenfor tre måneder havde jeg mistet både min fortid og min fremtid.”

I og med jeg så pludselig var alene, tænkte jeg, at nu er det min chance for at tage op og besøge min veninde, Kathrine. Jeg snakkede med hende, og så bestilte jeg en rejse, og en måned efter tog jeg til Grønland. Det var meget impulsivt.”

Den helende natur

Det viste sig hurtigt, at den grønlandske natur kunne hjælpe Chanett. ”Jeg var jo rigtig, rigtig ked af det, men naturen gjorde bare noget. Der var stadig lidt sne og også isflager på fjorden, men en grønlandsk sommer føles næsten som dansk forår. Grønland giver bare en ro som ingen andre steder, jeg har oplevet før. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det, men der er en dybere mening med det, når man kommer ud på vandet og kigger ind, og oplever, hvor smukt det er. Det er unikt og det er så uberørt.

Chanett har været i Grønland tre gange på halvandet år, for den første tur gav hende så meget, at hun følte, at hun måtte opleve mere. ”Grønland kan så meget. Man skal være open-minded, når man kommer der. Jeg tror, det er en selv, der sætter grænser for, hvad Grønland kan tilbyde. Man tilpasser sig tingene. Hvis man vil ud at hike, er det ikke sikkert, at der er internet, fordi der ikke er mobilmaster alle vegne. Det er vilkårene. Det oplevede jeg også på min hundeslædetur. Jeg tog nogle billeder, men jeg var også opmærksom på at lægge mobilen væk, for jeg skulle jo være i det.”

Det var nu ikke kun oplevelsen og naturen, der fik Chanett til at lægge mobilen væk den dag på hundeslæden, indrømmer hun med et grin: ”Én ting er, at jeg tog nogle billeder og en lille video, men min fingre var også så kolde, at jeg simpelthen ikke kunne tage flere billeder. Det var så koldt at min mobil døde. Jeg måtte have den ind på maven og varme den, for selv om der var 90 % batteri på den, kunne den simpelthen ikke klare -41 grader. Slet, slet ikke. Så igen, naturen over elektroniske ting. Naturen sætter rammen.”

Netop på den anden tur oplevede Chanett andre aspekter af Grønland – udover hundeslædeturen så hun nordlys og var på sejlture og hyttetur. ”På min anden tur var jeg mentalt et andet sted, end jeg var om sommeren. Første gang havde jeg rigtig meget sorg i mig, men det glemte jeg til tider, fordi Grønland havde så meget smukt at byde på; der hjalp naturen mig rigtigt meget.”

”Da jeg så kom op om vinteren havde jeg et stort smil på. Hele tiden. For der var bare så smukt. Der var bare en ro og en glæde og folk var bare så imødekommende og søde. Og hvis man ikke havde roen, så kunne man kigge ud, og så ville man bare helt klart finde den. Jeg var slet ikke klar til at tage hjem. Jeg kunne sagtens være blevet i en måned, men det er jo ikke sikkert, at det var så fedt for Kathrine og hendes kæreste,” smiler Chanett.

Mod og selvudvikling

”Da min veninde sagde, at hun flyttede til Grønland i to år og sagde ’Kommer du ikke op og besøger mig?’ tænkte jeg ’Jo, jo, det gør jeg’, og alligevel tænkte jeg ’Gør jeg egentlig det?’ For min oprindelige tanke var, at der jo ville være koldt. Så det var et kæmpe sats, men noget skulle der ske.”

Og vi kan roligt sige, at Chanett ikke har fortrudt sin beslutning:

”Når jeg er kommet til Grønland, har jeg fået noget andet. Noget bedre. Jeg tror faktisk, at jeg er gået hen og er blevet lidt forelsket i Grønland, på en eller anden måde, hvis man kan sige det sådan. Landet har fået en helt speciel plads i mit hjerte. Jeg kom derop med et meget, meget knust hjerte, og jeg havde mistet min far, men Grønland gav mig i stedet noget ekstra specielt.”

”Det er faktisk første gang, at jeg rejser alene. Det er første gang, jeg har sat mig ind i en flyver alene og jeg er normalt ret bange for at flyve. Så det var kæmpestort for mig at rejse til Nuuk i sommeren 2019. Det har lært mig, at jeg er meget mere modig end jeg har set mig selv. Det har jeg også fået at vide af mine veninder; de synes, at jeg er blevet så modig, fordi jeg førhen har været meget tilbageholdende og ikke har turdet en masse ting. Jeg har fået et helt andet billede af mig selv. Jeg tør det jo godt, at rejse selv. Og jeg har jo gjort det flere gange nu. Og jeg kunne godt fortsætte, hvis det var det. Så meget trækker Grønland i mig.”

”Folk siger altid, at de også gerne vil opleve Grønland, men dem, jeg kender, gør det aldrig. Det undrer mig, at man ikke bare gør det, for det er en rejse, man aldrig vil fortryde. Det er et minde, man altid vil have. Det er det måske også med andre rejser, men Grønland KAN bare noget. Det er helt specielt. Det er jo ikke fordi jeg er et meget berejst menneske, men lige meget hvor jeg rejser hen, så har Grønland bare noget helt unikt.”

”Du må gerne skrive, at det har været en personlig rejse, for det er det jo også. Det er jo et sted, der givet mig et nyt syn på livet. Hele mit hjem herhjemme i Danmark er fyldt med fremkaldte billeder af Grønland for at minde mig om de gode tider, jeg havde deroppe. Naturen havde en helende effekt på mig. Jeg fik et andet syn på livet og er ikke bange for at mærke sorgen, for den er blevet en del af mig, og har været med til at danne det menneske, jeg er blevet. Jeg er blevet mindre bange for at invitere folk ind i sorgen og blive i den i stedet for at “gemme den væk”. Jeg er ikke berøringsangst som tidligere, og jeg kan meget, meget bedre nu tale med andre om de svære ting som døden for eksempel, eller savnet af min far. Der er nogle ting, der har forandret sig i mit liv, som jeg ikke selv har været herre over. Grønland hjalp mig til at kigge op. Så jeg er rigtig beæret over, at I vil have min historie,” slutter Chanett.

Læs også: Hvaler, paddle board og wellness – Chanett skulle prøve det hele!

Chanett talte med Louise Larsen og Jesper Kunuk Egede