VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS

Restaurant KOKS i Ilimanaq

Inspiration / Restaurant KOKS i Ilimanaq

Restaurant KOKS hører normalt hjemme på Færøerne, men i 2022 og 2023 har du kunnet finde dem i Ilimanaq. KOKS har valgt at blive i 2024, og det betyder, at der stadig er mulighed for at prøve restaurant KOKS’ tasting menu, mens du oplever de smukke omgivelser i Ilimanaq.

Restaurant Koks, der normalt har til huse i Færøerne, er rykket til Ilimanaq Lodge i tre somre, så her bliver der mulighed for ikke blot at bo skønt, men også at få et himmelsk måltid.

I 2024 har du mulighed for at købe KOKS’ tasting menu separat eller som tilkøb til et ophold i Ilimanaq Lodge.

Overnatninger med udsøgt middag

Siden vi med vores koncernselskab World of Greenland åbnede Ilimanaq Lodge i 2017, er der blevet serveret mad af grønlandske råvarer tilberedt med et stilfuldt nyt nordisk twist i Restaurant Egede, som Ilimanaq Lodges restaurant hedder. Den ligger i en af de ældste, fredede bygninger i Grønland.

Gæster, der bor i en af de 15 bungalower i Ilimanaq Lodge får morgenmad og en 3-retters middag med i prisen. Onsdag til lørdag kan man opgradere til en KOKS Tasting menu om aftenen, såfremt der er plads.

Vi er sikre på, at samarbejdet mellem vores koncernselskab World of Greenland og Restaurant KOKS under ledelse af KOKS prisvindende køkkenchef Poul Andrias Ziska vil sikre, at vi i Grønland vil nå nye gastronomiske højder og yderligere cementere, at Grønland er en af de helt specielle destinationer på verdenskortet.

Der er rift om pladsen

KOKS restauranten i Ilimanaq Lodge kan kun rumme 30 personer, og efterspørgslen er stor. Vi kan ikke garantere pladser for gæster, der ikke bor i vores lodge.

Læs mere om Ilimanaq Lodge.

Lad Tina skræddersy din grønlandsrejse

Tina Ravn Lauritsen kommer fra Sydgrønland og har rejst i hele Grønland – og hun ved alt om de fem steder vi nævner ovenfor. Derfor er du i rigtigt gode hænder, hvis du vælger at få skræddersyet en rejse til Grønland hos Tina eller en af vores andre specialister. De kan få puslespillet til at gå op, så man virkelig får oplevet noget.

Du er altid velkommen til at høre nærmere om spændende steder i Grønland.

Kontakt os
Du kan ringe direkte til Tina på +45 33 76 62 41 eller sende en mail på: trl@greenland-travel.dk