Sæler i Grønland

Nogle mennesker mener, at sæler er som havets svar på hunde. Vi giver dem ret, da sæler er meget nysgerrige af natur, og normalt er de venligt stemte overfor mennesker. Sælerne lever og yngler i Grønlands farvande. Der vil derfor være stor mulighed for at se dem ligge og slappe af på en isflage eller afslappende flyde rundt, når de ikke svømmer rundt langs Grønlands kyster.

Sæler er pattedyr, som er kendetegnet ved deres tilpasningsevne til at leve en stor del af deres liv i vand. For eksempel er deres for- og bagben omdannet til luffer, for at kunne svømme bedre. De fleste sæler er fiskeæder, men nogle spiser også krebsdyr, blæksprutter og andre bløddyr. På siden her kan du læse mere om sæler i Grønland samt fakta om sælarter i Grønland.

Hvilke sæler kan man se i Grønland?

De mest almindelige sæler i Grønland er grønlandssælen, ringsælen og klapmyds. Remmesæl og den spættede sæl er ikke helt så udbredte i og omkring Grønland, men du kan være heldig at støde på dem.

Heldigvis er ingen af sælarterne i Grønland på listen over truede dyrearter. Den spættede sæl er dog i tilbagegang ved Vestgrønland, hvilket nok skyldes, at sælarten ikke er arktisk og derfor ikke helt så godt tilpasset.

Havet omkring Grønland er hjem for seks forskellige sælarter:

• Grønlandssæl
• Ringsæl
• Spættetsæl
• Klapmyds
• Remmesæl

Den sidste type, hvalrossen, er så særpræget, at vi har givet den sit eget kapitel.

Grønlandssælen

Pagophilus Groenlandicus
Grønlandssælen er den mest almindelige art blandt sælerne i Grønland, og den hedder aataarsuaq på grønlandsk. Den kan spottes de fleste steder i Grønland langs kysterne. Det er nemmest at se grønlandssælen om sommeren, men allerede i maj kan man spotte dem i den sydlige del af Grønland, når de bevæger sig nord på fra ynglepladserne i Canada.

Grønlandssælerne kan ofte ses i store grupper i de grønlandske fjorde og skærgårde, og man kan helt sikkert se dem nyde den grønlandske sommer, mens de mæsker sig i fisk og nyder solens stråler.

Sælens pels skifter farve gennem dens levetid. Som små er de næsten hvide, ungsælerne er grå-blå og som voksne er de sortbrogede. Dette giver et sjovt farvemønster, når man ser en gruppe grønlandssæler ligge sammen. Grønlandssælens naturlige fjender er udover mennesket isbjørne og spækhuggere. Grønlandssælens kost består primært at fisk og krebsdyr som lodde, polartorsk, sild og tobis, og sælen fanger sin føde nede på 100 meters dybde.

Hvor stor er Grønlandssælen?

Oftest vil du se dem i en størrelse på omkring 1,7 meter fra hale til snude, hvor hunnerne er lidt mindre. Deres vægt er meget svingende og ligger i gennemsnit på mellem 90 og 145 kg. Vægten er afhængig af sæson, men de er normalt meget magre efter deres lange migration, når de ankommer til Grønland i starten af sommermånederne. Herefter bruger de sommeren og efteråret på at spise og blive dejligt tykke, inden deres rejse går tilbage til ynglepladserne. En voksen sæl spiser i gennemsnittet omkring 3 kg fisk om dagen i denne periode.

Ringsælen

Pusa Hispida

Ringsælens navn kommer fra de ringformede pletter, man kan se på sælens krop især på ryggen. Dens grønlandske navn er natseq, og ringsælen er den mest udbredte sælart i Grønland. Den har derfor også stor betydning for jagtkulturen blandt inuit.

Ringsælen lever i fjordene tæt på is og isbjerge, da den elsker at ligge på isen og bruger huler under sneens overflade til at gemme sine unger. Ringsælen er den af de grønlandske arter som er bedst tilpasset til livet i de arktiske egne, og dens tykke spæklag er med til at holde den varm i vinterkulden. Om vinteren overlever ringsælen ved at holde åndehuller i isen åbne, så den kan søge føde under isen. Sælen kan dykke ned til 500 meter, og dens føde består primært af fisk og krebsdyr som polartorsk og tanglopper. Ringsælens naturlige fjender er isbjørnen, polarræven og hvalrossen. Mennesket jager dog også ringsælen, og bruger kødet til at spise og skindet til tøj.

Hvor stor er Ringsælen?

Ringsælen er den mindste af de sælarter, der lever i de grønlandske farvande. Den kan dog stadig nå en vægt på 100 kg, så lille kan man jo nok ikke kalde den. Når vinteren starter, kan ringsælens spæklag veje helt op til 40 % af dens samlede vægt.

Spættet sæl

Phoca Vitulina
Den spættede sæl er den mest sjældne af de sælarter, der lever i Grønland. Den lever altid i nærheden af kysten i fjorde og skærgårde. I juli-august finder du dem i flokke på land, hvor de skifter pels. Den spættede sæl foretrækker at leve, hvor der er strøm eller meget lidt havis, da den ikke er så god til at holde åndehullerne åbne, når der er meget is eller sne.

Spættede sæler er sociale dyr, og du vil tit se dem sammen, når de holder hvil på kysterne. Deres pels er oftest blågrå med både lyse og mørke pletter, dog mest synligt på ryggen og siderne. Sælerne kendetegnes desuden på deres varierende mønster af mørke pletter. Den spættede sæls føde består primært af fisk, blæksprutte og krebsdyr.

Den spættede sæls fjender i naturen er ræven, spækhuggeren og mennesket.

Hvor stor er den spættede sæl?

Den spættede sæl er mellem 140-170 cm, hvor hannen er større end hunnen. Hannerne kan veje op til 120 kg, og hunnen kan veje 90 kg. Deres unger er ca. 75 cm ved fødslen og vejer normalt omkring 10 kg.

Klapmyds

Cystophora Cristata
Klapmydsen, også kaldt natsersuaq på grønlandsk, er vidt udbredt i Nordatlanten, men den er dog ekstra talrig i Grønland. Hannen hos klapmydssælen har en hættelignende blære på hovedet. Den kan blive fyldt med luft, når sælen bliver ophidset, og pustes op til at ligne en bold. De opholder sig oftest i Sydgrønland, men findes også i Østgrønland.

Klapmydssælen er adrætte svømmere og er utroligt hurtige i vandet. Det er også klapmydssælen, der kan dykke dybest. Dette er ihvertfald, hvad man tror, da den spiser fisk (rødfisk og hellefisk), som kun findes på meget dybt vand. Derudover består dens føde af torsk, blæksprutter og krebsdyr.

Som de fleste af de andre sæler er klapmydsens naturlige fjender foruden mennesket spækhuggeren og isbjørnen.

Hvor stor er en klapmyds?

Klapmydsen er den største af de grønlandske sælarter, endda med et stort forspring. Den kan veje helt op til 450 kg, og hannerne kan blive op imod 2,6 m fra hale til snudespids. Det er noget af en krabat. Som oftest vil du se klapmydsen med en størrelse omkring de 2 m og med en vægt på 300-400 kg.

Remmesæl

Erignathus Barbatus
Remmesælen lever mange steder i de arktiske egne, men de er ikke så talrige i Grønland. De lever som flokdyr, men foretrækker dog store områder for sig selv, så de ikke er for tæt på naboen.

Remmesælen foretrækker at være i nærheden af isen, hvor den bruger det meste af sin tid.

Et sjovt faktum om remmesælen, som får den til at skille sig ud, er den særprægede egenskab, at den kan have mange åndehuller. Den bruger dem skiftevis, så den hele tiden har et åndehul åbent. Remmesælens føde består af fisk, børsteorme, søpølse og muslinger.

Man kan udregne remmesælens alder på antallet af lag i dens negle. Remmesælens naturlige fjender er isbjørnen og spækhuggeren. Den jages dog også af mennesket, og navnet remmesæl kommer af, at mennesket bruger deres skind til bl.a. produktion af remme.

Hvor stor er remmesælen?

Remmesælen er med sine 2-3 m en stor sæl. Den vejer typisk 200-360 kg, og begge køn er omtrent af samme størrelse. Når remmesælen føder sine unger, er de mere end en meter lange og vejer næsten 40 kg. Det er ret utroligt, at de er istand til at føde så store unger.

Jages sæler i Grønland?

Ja, der er sæljagt i Grønland, men der er regler og kvoter på plads til regulering. De grønlandske fangere er kendt for at bruge alle dele af dyret og derfor udnytte deres bytte til fulde. Kød og indvolde bliver spist, skindet laves til tøj eller andre brugbare ting, såsom remme og foring til både eller sko. Fangerkulturen i Grønland er dybt forankret i landet og byder på rigtig meget historie.