Isbjørnen er det største landlevende rovdyr i Grønland. Deres utrolige størrelse og adfærd har givet dem et ry for at være farlige, hvilket er fuldt forståeligt. Isbjørnen er jo et rovdyr. Ligesom med andre bjørne, kan man hurtigt komme galt afsted, hvis man kommer for tæt på. Alle har stor respekt for isbjørnen, og dette gælder selvfølgelig også for det grønlandske folk – især i områder i Grønland, hvor der er risiko for at møde en isbjørn.
Mange vil nok tro, at isbjørnen er vidt udbredt i Grønland, men de lever dog primært i den nordlige del af landet. Man kan dog til tider opleve dem længere mod syd, hvor de kan være drevet ned på en isflage, som er brækket af et sted i Det Arktiske Hav. Eftersom isbjørnen normalt lever i Nord- og Østgrønland, hvor der ikke bor så mange mennesker, har de fleste grønlændere faktisk aldrig set en isbjørn med deres egne øjne.
Langt de fleste af de egne, Grønlands Rejsebureau arrangerer ture til, et bjørnefri områder, så du kan roligt vandre i fjeldene uden at bekymre dig for bjørnefare.