På slædetur i Grønland

To af vores kolleger, Peter og Ulf, har boet mange år i Ilulissat, hvor de var ivrige slædekuske med deres egne hundespand. Læs Peters beskrivelse her.

Når man taler slædeture i området ved Ilulissat er det svært at komme udenom vores Peter Simonsen. Peter har boet i 9 år i Ilulissat med egne hunde, så han kender området ud og ind. Han har kørt med rigtig mange af vores gæster og taler ofte længe med dem efterfølgende om deres oplevelser ude i sneen.

Peter beretter her om, hvad du kan forvente dig af en fire dages tur på hundeslæde i et af de smukkeste områder i Grønland. Selvom du ikke kommer til at køre lige ved Ilulissat, men i en anden by eller bygd, kan du alligevel godt fornemme stemningen af en rigtig hundeslædetur!

Vinterens sne og bakker

Det er marts måned. Forude venter der dig tre nætter i ødemarken i området omkring Ilulissat. Kuskene pakker slæderne med slædekasser, soveposer, hundemad og telte. Trods de tungt læssede slæder går det af sted med overraskende fart ud over sletten.

Farten får dog en brat ende ved foden af fjeldet ”Store Akinaq”. Nu går det stejlt opad 2-300 m, og alle må af slæderne, så hundene kan trække læsset opad bjerget. Kusken beder jer flere gange om at hvile på slæden, så det er overkommeligt at komme op. Vel oppe på toppen går det videre for jer i jævnt trav over små pas og lange søer uden de store stigninger.

Den gode udsigt

Efter 3-4 timers kørsel i fjeldene og et par kaffepauser med betagende udsigt over Ilulissat Isfjord, når I til fjorden Sikuiuitsoq og dermed havisen. Du indtager en lettere frossen frokost i en primitiv fangsthytte, og turen går videre ud til fiskepladserne på isen. Det er en betagende oplevelse at køre slæde mellem de majestætiske isfjelde, der ligger fastfrosne i havisen.

Isfjordsfiskerne

Ilulissat Isfjord er berømt for sine store mængder af den velsmagende hellefisk. Langlinefiskerne er inde i isfjorden 7-8 måneder om året. Det er et barsk job, hvor de trodser sne, vintermørke og kuldegrader ned til minus 40°.

Der hakkes hul i isen og med et sindrigt system lægges op til 400 kroge ud på havbunden, som trækkes op ved håndkraft nogle timer senere. Fiskerne overnatter i primitive slædetelte, da det tager 2-3 dage at fange de 3-500 kilo hellefisk, slæden kan bære. Så er det hundenes tur til at arbejde, og de knokler over fjeldene ca. 35 km tilbage til byen. Deres løn er en lækker hellefisk hver til aftensmad.

Hellefisk til aftensmad og overnatning i minus 28 grader

Du skal også smage Hellefisk. Fisken koges med grødris, kartofler og løg og smager himmelsk efter dagens strabadser. Natten tilbringer du i telt. Det er et moderne isoleret telt med petroleumsovn og polarsoveposer. Temperaturen kan sagtens snige sig ned på minus 28° denne nat.

Fangerne ligger på rensdyrskind og sover på slæderne med en hvæssende primus som varmekilde – uden soveposer selvsagt, for den slags bruger rigtige fangere ikke. Deres varme isbjørneskindbukser kommer til deres ret, når de overnatter som fangere har gjort det i mange generationer. Spæklampen er udskiftet med en primus, men ellers synes tiden at have stået helt stille herude i den grønlandske natur langt fra fjernvarme, internet, sms’er og TV.

Indlandsisen

Det er svært for os andre at forlade de varme poser næste morgen, men kaffe, mysli og syltetøjsmadder gør det lidt lettere. Ifølge planen er der lagt en smuttur op på indlandsisen, og det bliver spædende for dig at træde i fodsporene på Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen.

Efter nogle timers kørsel langs øen Nunatarsuaq når I med slæderne tidligt på eftermiddagen frem til indlandsisens kant, og opstigningen begynder. Det er nu ganske udramatisk, da is og land nærmest glider i et, og hundene traver opad med løftede haler. 3-4 kilometer og Indlandsisen er nået!

Bevidstheden om, at der ligger flere hundrede meter is under fødderne er speciel – alt er bare hvidt og aldeles øde. Det er ikke svært at forestille sig, hvor ugæstfri Indlandsisen må have virket på de første pionerer, der krydsede den for over 100 år siden.

Læs mere om Indlandsisen

Nordlys

Du tilbringer natten i en primitiv fangsthytte med en enkelt briks, en lille ovn og et bord. Hundene synes vist, dagen har været nem og hyler lystigt flere gange i løbet af natten. En vandretur i fjeldet giver dig det magiske nordlys. Smukt og imponerende bølger det henover himlen, snart det ene sted og snart det andet.

De gamle inuitter mente, at når nordlyset fór over himlen, spillede de døde bold med et hvalroskranie. Blev ”bolden” væk under legen, tog de et kranie fra en inuitgrav i stedet for, og derfor lægger underkæberne sjældent ved kraniet i de grønlandske stensatte grave. Nutidens videnskabelige forklaring på nordlyset er betydeligt mindre dramatisk og romantisk.

Læs mere om Nordlys i Grønland

Snevejr

Temperaturen kan stige over 10 grader i løbet af natten, og det kan blæse op fra syd med tæt snefald og ringe sigtbarhed. Sælskindsanorakkerne udstyret med pelskraver kommer til deres ret! Hele vejen 15 kilometer tilbage over fjorden Sikuiuitsoq skimtes glimtvis fangernes slæder, men ellers er der kun udsigt til 17 hunde, der troligt traver af sted forbløffende upåvirkede af vejrliget.

Efter frokost kommer der lidt opklaring i vejret, så der er nogen udsigt over isfjorden, da slæderne arbejder sig op over fjeldene på vejen nordover mod bygden Oqaatsut. Ruten benyttes af bygdefiskerne, når de skal til isfjorden, men der er intet spor at se i snedriverne. Det blev en hård omgang for hunde, kuske og gæster, før der sidst på eftermiddagen efter turens længste slædedag bliver tændt op i petroleumsovnen i en bekvem hytte.

Besøg i bygden

En lang slædedag venter. Kursen sættes mod bygden, der ligger ca. 7 km fra hytten. Oqaatsut har en befolkning på omkring 40 personer og ligger 15 km i fugleflugt fra Ilulissat. På trods af befolkningstallet er der både kirke, skole, medicinuddeler, butik, vandværk, elværk og endda en lille hyggelig restaurant, som bestyres af et ægtepar. En kop kaffe i et privat hjem gør underværker. Væggene prydes af skolediplomer fra børn og børnebørn og flere hjemmesyede skilderier.

Ilulissat ligger ensomt ca. 300 kilometer nord for Polarcirklen, og befolkningen sniger sig kun lidt op over 4.500 indbyggere. Alligevel føltes det efter fire gode slædedage som at komme tilbage til storbyen. Man kan nemt gå hen og blive afhængig af hundeslædeture!