VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS

Fly’n Sleep

Rejs billigere mellem Grønland & København/Billund

 

Book selv – vi har gjort det nemt for dig

Med Fly ’n Sleep har vi sammensat en god løsning til dig, der gerne vil rejse billigere. Det kan vi gøre, fordi du selv skal booke din billet her på siden og skal have en overnatning på Old Camp i Kangerlussuaq, før du flyver videre til din slutdestination. Kangerlussuaq er også kendt under tilnavnet “Porten til Grønland”.  Året rundt byder Kangerlussuaq på skøn natur og oplevelser i et enormt arktisk tundralandskab.

Fly’n Sleep er ideelt for dig, der skal besøge familie eller venner i Grønland eller Danmark.

Fly ‘n sleep er en enkeltrejse, så hvis du vil rejse retur, skal du lave to bookinger.

Destinationer

Du kan rejse mellem:

  • Nuuk – København/Billund
  • Ilulissat – København/Billund
  • Sisimiut – København/Billund
  • København/Billund – Nuuk
  • København/Billund – Ilulissat
  • København/Billund – Sisimiut

 

Pris

Fra København til Nuuk/Ilulissat/Sisimiut

  • Pris pr. person er 4.295,- kr. i delt dobbeltværelse med morgenmad (enkeltbillet med fly).
  • Pris pr. person er 4.575,- kr. i enkeltværelse med morgenmad (enkeltbillet med fly).

Fra Billund til Nuuk/Ilulissat/Sisimiut

  • Pris pr. person er 4.245,-kr. i delt dobbeltværelse med morgenmad (enkeltbillet med fly).
  • Pris pr. person er 4.525,- kr. i enkeltværelse med morgenmad (enkeltbillet med fly).

Fra Nuuk/Ilulissat/Sisimiut til Billund/København

  • Pris per person er 4.595,- kr. i delt dobbeltværelse med morgenmad (enkeltbillet med fly).
  • Pris per person er 4.875,- kr. i enkeltværelse med morgenmad (enkeltbillet med fly).

Du kan p.t. IKKE købe Fly´n Sleep efter 28. november 2024.

Inkluderet i prisen

  • 1 overnatning på Old Camp i Kangerlussuaq (Der er bad og toilet på gangen)
  • Morgenmad på Old Camp
  • Enkeltrejse med fly mellem København og Sisimiut, Ilulissat eller Nuuk via Kangerlussuaq (eller omvendt)
  • 20 kilo indvejet bagage og 8 kilo håndbagage
  • Håndbagage: Max. mål 55 x 40 x 23 cm

Ikke inkluderet i prisen

  • Måltider udover morgenmad
  • Rejseforsikringer
  • Udflugtspakke (kan tilkøbes)

Bemærk:

  • Billetprisen er inklusive 1 overnatning på Old Camp i Kangerlussuaq (i delt dobbeltværelse med morgenmad. Der er bad og toilet på gangen).
  • Der kan ikke laves ekstra opredning på dobbeltværelser. Der er ingen børnerabat.
  • Du kan ikke ændre på flytiderne, forkorte eller forlænge rejsen. Heller ikke mod betaling af gebyr.
  • Hvis du ønsker en returrejse med Fly ’n Sleep, skal du lave denne som en ny booking.
  • Vi tilbyder ikke Fly ‘n sleep til påske eller jul 

Bestil din rejse her

I dette skema kan du bestille din Fly ’n Sleep-billet inklusive én nats ophold på Old Camp i Kangerlussuaq. Vi kan ikke garantere, at der er plads den dag, du ønsker det, men i så fald kontakter vi dig.

Når du bestiller en Fly ‘n Sleep-billet hos os, skal afrejsedagen ligge mindst 3 uger ude i fremtiden og maks. 1 år.

Sådan foregår bookingen:

  1. Du booker via formularen herunder.
  2. Hvis din bestilling er gået igennem modtager du en kopi af din bestilling på mail. Hvis du ikke modtager en mail skal du kontakte os på booking@greenland-travel.gl.
  3. Bookingen sendes til vores rejseafdeling.
  4. Vi checker, om der er Fly ’n Sleep pladser på flyet på den ønskede afgang.
  5. Vi checker, om der er ledige værelser på Old Camp.
  6. Hvis der er ledigt sender vi en faktura sammen med endelig bekræftelse til dig. Det tager ca. to dage, før du får svar på om der er plads på de ønskede dage.
  7. Hvis der ikke er ledigt kontakter vi dig på mail eller tlf.

Du bestiller din rejse når du udfylder skemaet.

Vi kontakter dig kun hvis der ikke pladser på de ønskede dage. Hvis der er pladser sender vi dig dine rejsepapirer.

    Rute

    Ønsket rejsedato


    Antal flybilletter


    Person 1










    Person 2





    Person 3





    Person 4





    Værelsetype


    Sygdom- og afbestillingsforsikring


    Bemærkninger


    Bemærk: Dette er ikke en forespørgsel. Når du klikker på "Bestil rejse" bliver rejsen booket, hvis der er pladser.

    Du modtager en kopi af din bestilling på mail inden for 15. minutter. Hvis du ikke modtager en mail skal du kontakte os på booking@greenland-travel.gl.

    Ønsker du selv at booke hotel – eller at finde din plads her og nu?

    Du kan booke Fly ‘n Sleep direkte uden hotel hos Air Greenland. Her skal du selv finde din overnatning i Kangerlussuaq. Klik herunder og kom over på Air Greenlands hjemmeside, hvor rejsen sælges uden hotelbooking, men hvor du stadig skal overnatte en nat i Kangerlussuaq. Her kan du også se, om der er plads på den afgang, du ønsker.

    Book rejse uden hotel

     

    Hvis du ønsker at forespørge på plads eller pris, skal du gå til Air Greenlands website.

    Fly ‘n sleep er gjort muligt via attraktive priser fra Old Camp, Air Greenland og Grønlands Rejsebureau.

    Ophold i Kangerlussuaq

    I Kangerlussuaq skal du overnatte på Old Camp i Kangerlussuaq. Old Camp ligger i de gamle officersbarakker, der i dag er omdannet til et klassisk, hyggeligt vandrehjem. Old Camp har en tv-stue, fællesfaciliteter, souvenir butik og en booking skranke. Pæne, rene værelser og toilet og bad på gangen. Sengelinned og håndklæde er inkluderet. Morgenmad serveres i fællesstuen hver morgen.

    Du har nu hele dagen til at udforske det smukke område. Tag på tur i landskabet, hvor moskusokser og rensdyr græsser i fjeldene, jagtfalken troner på himlen og Indlandsisen kalder. Her kan du komme helt op at gå på Indlandsisen! Om vinteren kan du køre hundeslæde og om sommeren sejle på fjorden. Her er fiskemuligheder og den aktive outdoortype kan sejle i kajak og bestige fjeldtoppe. Her er altid noget at lave – både for folk, der skal opleve Grønland for første gang, og for os, der er på vej hjem. Deltag eventuelt i en udflugt arrangeret af vores gode kollegaer fra Arctic Excursions eller Albatros Arctic Circle.

    Du kan også slappe af og eventuelt få dig en god middag i Restaurant Roklubben. Efter en god nats søvn og morgenmad går turen nu videre med Air Greenland til din slutdestination.