Populære oplevelser på Svalbard

Longyearbyen

Longyearbyen opfattes af mange som Svalbards hovedstad. Det arktiske præger byen, men den er også overraskende kosmopolitisk med kunstgallerier, barer, lange vinlister på restauranter, butikker og et lille butikscenter.

Byen kaldes ofte en modgift mod moderne liv og en førsteklasses destination for eventyrrejsende. De første minearbejderes historie og arv kan ses overalt i byen og omegnen.

Ny-Ålesund

Ny-Ålesund ligger på 78º 55’ N og er et af de nordligste steder i verden, som er befolket året rundt. Kuldrift var den oprindelige årsag til, at folk slog sig ned her, men driften blev stoppet efter en alvorlig ulykke i 1962. En række kulturelle efterladenskaber af teknisk og industriel betydning gik dengang tabt. Ny-Ålesund har også været startpunktet for en række historiske forsøg på at nå Nordpolen. Navne som Amundsen, Ellsworth og Nobile er stærkt knyttet til Ny-Ålesund.

I dag er Ny-Ålesund et meget vigtigt centrum for forskere fra ledende institutter som Alfred Wegener-instituttet og Norsk polarinstitut.

I 2005 åbnede et topmoderne marine laboratorium for at lette feltarbejdet for marinebiologer og oceanografer – dette er det mest sofistikerede marine laboratorium i verden på disse breddegrader.

Der findes også et lille besøgscenter i Ny-Ålesund med et flot multimedieshow i tillæg til verdens nordligste postkontor. Vores ekspeditionsteam vil give dig en kort guidning af området, som du derefter kan udforske det på egen hånd.

Barentsburg

Barentsburg er en russisk bosættelse. Svalbard er under norsk suverænitet, men pga. ”Svalbardtraktaten” fra 1920 har alle de undertegnende stater lige rettigheder til at etablere bosteder og foretage aktiviteter på Svalbard.

Denne russiske ”mineby” blev grundlagt i 1935, men området omkring Barentsburg, Grønnfjorden, blev brugt til minedrift længe før dette. Byen voksede frem rundt om indgangen til kulminen, og du vil finde en eksotisk samling af gammel russisk arkitektur samt gamle russiske levn.

Kongsfjorden

Kongsfjorden og dens omgivelser er et Spitsbergens smukkeste fjordområder. I bunden af fjorden kælver mægtige gletsjere i havet, mens karakteristiske fjelde indrammer scenen. Denne fjord, kendt som Kings Bay, er den største fjord på nordvestkysten af Spitsbergen.

Når man kommer til Kongsfjorden prøver vi også om muligt at komme til Krossfjorden, der er en stor sidefjord. Landskabet veksler mellem store tundrasletter og snedækkede fjeldtoppe og dramatiske isbræer, som kælver i havet.

Se efter fjeldet Mitra – opkaldt efter Mitraen, den katolske bispehue – på nordsiden af indgangen til Kongsfjorden. Inderst i fjorden vil du se den majestætiske Kongsbræen med de tre karakteristiske toppe, Nora, Dana og Svea, som har fået sine navn efter de tre skandinaviske lande.

Nordvest-Spitsbergen Nationalpark

”Nordvesthjørnet” kalder lokalbefolkningen dette område med spredte øer, fjorde og strande samt en lang opdagelseshistorie. Da Willem Barentsz opdagede Svalbard i 1596, var dette det første landområde, han så. Han gav det nye land navnet Spitsbergen, et navn som hentyder til de skarpe og bratte fjelde i området.

Magdalenefjorden

Magdalenefjorden er en af de fjorde, vi håber på at besøge. Her vil du få mulighed for at opleve en meget vigtig kulturarv: En hvalfangststation fra 1500-tallet med en kirkegård for de hvalfangere, som døde under de tidlige hvalolie-ekspeditioner.

Monacobræen

Dybt inde i det gigantiske Woodfjord-system i en sidearm kaldet Liefdefjorden ligger den enorme og hurtigt bevægende Monacobræ. Foran dens dramatiske front, der er fuld af sprækker, er der altid en masse issjap og større isstykker, som bræen har “kælvet”.

Blandingen af ferskvand og saltvand skaber en opstrømning af havets levende dyreliv mod overfladen, og gør dem tilgængelige for de lokale søfugle.

De varme kilder i Bockfjorden

De varme Jotunkjeldane i en anden gren af Woodfjord-systemet er unikt. De er suverænt de nordligst dokumenterede termalkilder på jorden. Floraen i nærområdet findes ingen andre steder på disse breddegrader, og de trives på grund af kildernes konstante varme temperatur. Disse iøjnefaldende varme kilder er små og beskyttede – det er ikke tilladt at bade her. Jotunkjeldane ligger nær bunden af den uddøde stratovulkan Sverrefjellet.

Nordøst-Svalbard naturreservat – isbjørne

I det østlige Svalbard er der flere isbjørne end andre steder på Svalbard. Derudover er det også her du finder Sorgfjorden og Alkefjeldet.

Sorgfjorden

I Sorgfjorden fandt et berømt slag mellem hvalfangere sted i slutningen af det 16. århundrede, og Kaptajn Parry startede herfra det første forsøg nogensinde på at nå Nordpolen med robåd og til fods over Polhavet. Den østlige kyst af Sorgfjorden er en del af Nordøst-Spitsbergen Naturreservat.

Isfjorden

Med sin beliggenhed midt på Spitsbergen er Isfjorden det mest fremtrædende fjordsystem på Svalbard. Et af de mest fremtrædende fjelde i den ydre del er Alkefjeldet, hvor tusindvis af polarlomvier yngler om sommeren.

I Isfjordens indre områder ændrer landskabet sig. Du ser store u-formede dale, skåret ud af de gigantiske isbræer, som dækkede området for ca. 10.000 år siden. De er i dag hjemegn for store dele af Svalbards særegne rensdyr.

Fjeldet som stiger hundredvis af meter op, viser perfekte lag med geologisk historie. Det er et ideelt sted at finde en naturskøn fjord-arm og arrangere en grillfest i uforglemmelige arktiske omgivelser som afslutning på en rejse.

Alkefjeldet

Dette spektakulære fuglefjeld bliver nogle gange kaldt for søfuglenes New York. Doleritter af permisk kalksten og dolomit skaber spir på flere hundrede meter, som stiger direkte op af havet. Dette skaber ideelle forhold for arter som polarlomvien.

Kap Lee, Edgeøya – hvalrosser

Edgeøya er Svalbards tredjestørste ø. Dens vestlige kyster er stort set uden is i modsætning til det meste af Spitsbergen. Kap Lee er et vidunderligt sted, hvor man kan finde minder om epoker af menneskers tilværelse på Svalbard.

Størstedelen af Svalbards østlige del er delt op i to store naturreservater. Sammen udgør de et af de sidste store, hovedsageligt uberørte vildmarksområder i Europa. Der findes steder, hvor vi kan gå i land og finde levn fra historisk menneskelig aktivitet.

Et eksempel på dette er en strand, hvor man finder hvalroskranier spredt overalt fra den tid, da jagten på hvalrossen var så kraftig, at den til slut blev en truet dyreart. Hvalrosbestanden på Svalbard har formået at vokse igen til stor glæde for de besøgende, som ofte ser dem i området.

Bråsvellbræen

På Nordaustlandet findes der to hovedisbræer, Austfonna og Vestfonna. Austfonna er den største med et totalt areal på ca. 8.000 km². Bræfronten er et spektakulært syn med en isvæg, som strækker sig 180 km. En del af bræen, som vi måske kan se, kaldes Bråsvellbræen.

Storfjorden – isbjørne

Storfjorden ligger øst for øen Spitsbergen, og når du sejler på den, vil du få en spektakulær udsigt over østkysten. På afstand vil vi se hundredvis af isbræer og fjeldtoppe, og hvis vi er heldige møder vi nogle af Svalbards marinepattedyr, idet vi sætter kurs mod sydspidsen af Spitsbergen.

Om vinteren fryser det meste af Storfjorden til, men ny forskning har vist, at den indeholder flere områder med åbent vand. Den frosne Storfjorden er et ideelt leveområde for isbjørne.

Hornsund

Hornsund er en af de allerfineste og mest dramatiske fjorde på Svalbard. Navnet betegner egentlig et helt fjordsystem med en række sidefjorde, hvor kælvende isbræer sender store mængder is ud i havet.

Landskabet omkring Hornsund er stort set alpint, og den majestætiske Hornsundtinde er den højeste af fjeldtoppene. Endnu et specielt fjeld er Bautaen, som set fra en speciel vinkel ligner et gigantisk vikingesværd.

Hornsund var tidligere hjemsted for fangere, som fokuserede på isbjørnejagt. I 1973 blev isbjørnen fredet i alle arktiske lande med undtagelse af de lande, hvis oprindelige befolkning har jaget dyrene i over 1000 år.