VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS

Sådan rejser du med fly til Grønland – find din rejse

Inspiration / Artikler / Sådan rejser du med fly til Grønland – find din rejse

Når du flyver ind over Indlandsisen eller når du lander blandt Østgrønlands tinder, er du på vej mod et af dit livs største eventyr. Læs her hvordan du kommer i gang.

Der findes to transportformer til Grønland: Med fly eller med et krydstogtskib. Langt de fleste rejser med fly til Grønland. Der er i dag to flyselskaber, der tilbyder flybilletter til Grønland i fast rutefart. Air Greenland flyver til Grønland fra København og Reykjavik og Air Iceland flyver fra Reykjavik.

 

Air Greenland er Grønlands nationale flyselskab, og her kan du få flybilletter til både ruter fra København og fra Reykjavik. Indenrigs i Grønland flyver Air Greenland næsten alle ruter. Når du flyver med Air Greenland fra København (non-stop), så foregår det med et komfortabel Airbus-fly, hvor du får service med fuld forplejning og bagage inkluderet. Air Greenland flyver også mellem Reykjavik og Nuuk om sommeren.

Fra Island flyver Air Iceland til fem destinationer i Grønland. Air Iceland flyver også indenrigsflyvninger i Island og har også afgang fra Island til Færøerne.

Flyv direkte fra København med Air Greenland

Den største lufthavn i Grønland er Kangerlussuaq Lufthavn lige nord for Polarcirklen. Dette er hovedtrafikåren til Grønland og et perfekt sted at starte din grønlandsrejse. Hertil kan du komme med fly fra København hele året rundt.

Du kan også flyve direkte fra København til Narsarsuaq Lufthavn i Sydgrønland, men denne rute har færre ugentlige afgange og beflyves ikke hele året.

Langt de fleste rejsende fra Danmark sætter sig derfor ind i et direkte fly fra Air Greenland og tager den 4,5 timer lange tur og lander i Kangerlussuaq Lufthavn. Herfra fortsætter de oftest med Air Greenlands rutenetværk, der dækker næsten hele Grønland.

Flyv via Island fra Danmark til flere grønlandske byer

Du kan flyve fra flere byer i Danmark til Keflavik Lufthavn (Reykjavik international lufthavn). Der er flere store flyselskaber, der flyver fra Danmark til Island, blandt andet de to islandske selskaber Icelandair og Wow Air samt SAS. Når du flyver fra Danmark til Island, så lander du i Keflavik Lufthavn.

Du kan flyve videre til Nuuk med både Air Greenland og Air Iceland. Derudover tilbyder Air Iceland flyvninger til Ittoqqortoormiit, Kulusuk, Narsarsuaq og Ilulissat. Flyene afgår enten fra Keflavik eller fra Reykjavik Domestic Airport.

De mest populære destinationer med fly fra Island til Grønland er:

  • Nuuk Lufthavn i Vestgrønland
  • Ilulissat Lufthavn i Diskobugten i Vestgrønland
  • Narsarsuaq Lufthavn i Sydgrønland
  • Kulusuk Lufthavn i Østgrønland

Sådan kommer du med fly til Nuuk Lufthavn

Hvis du vil til Nuuk, hovedstaden i Grønland, kan du enten booke flybilletter fra Reykjavik eller København, men der går ingen direkte fly til Nuuk fra Danmark. Det skyldes, at landingsbanen i Nuuk ikke er lang nok, til at større fly kan lande der. Der arbejdes dog på at udvide landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat, så større fly kan lande der. Lige nu kan du booke et fly fra København til Kangerlussuaq og med indenrigsfly til Nuuk med Air Greenland (hele året) eller du kan booke en plads fra Reykjavik/Keflavik til Nuuk Lufthavn med Air Iceland eller Air Greenland (dele af året).

Indenrigsflyvninger i Grønland

Langt de fleste indenrigsflyvninger i Grønland varetages af Air Greenland med deres komfortable fly, og transporten foregår enten med fastvingende fly til de større byer eller med helikopter til de mindre byer og bygder uden landingsbane.

Læs også om de fem mest brugte transportmidler i Grønland

"Det var en helt igennem fantastisk tur - vel tilrettelagt, gode hoteller, måltider, mange oplevelser inkluderet, en forrygende guide, der videreformidlede sin dybe kærlighed til Grønland på en meget fin måde - og så fik vi nordlys den sidste aften!"

Dorte Frigast

Adresse:

Greenland Travel A/S
Wilders Plads 13A, 1.
DK – 1403 København K

Åbningstider:

(mandag-fredag)

Erhvervsrejser: 9:00-16:00

Privatrejser: 10.00-15.00

 

facebook logo facebook logo facebook logo
  • Rejsegarantifonden nr. 351
  • ·
  • IATA agent nr. 17 200 606
  • ·
  • CVR nr. 32150756
  • ·
  • Privatlivspolitik