VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS

Moskusokse

Inspiration / Dyreliv / Moskusokse

Moskusoksen er et af de mest populære dyr i Grønland. Du kan ofte se dem, når du besøger Kangerlussuaq, hvor du kan komme på moskusokse fotosafari i terrænet uden for bygden.

I Grønland er moskusoksen nok et af de mest kendte dyr. Ser man på dette store dyr og tager deres navn med i overvejelserne, skulle man tro at de var en form for okse. I virkeligheden er de dog tættere beslægtede med får og geder. En moskusokse er meget hårdfør og rigtigt gode til at omstille sig til barske levevilkår.

Moskusoksen stortrives i Grønland

Der er et rigt dyreliv i Kangerlussuaq, hvor moskusoksen er blandt de mest populære at spejde efter. Moskusoksens videnskabelige navn er ovibos moschatus, og de kaldes på grønlandsk umimmak, hvilket betyder “den langskæggede”. De moskusokser du ser i området omkring Kangerlussusaq kommer oprindeligt fra populationen i det nordøstlige Grønland.

I 1960’erne kom 27 moskusokser til Vestgrønland med skib via Island, da dette blev set som værende et godt sted for dem at trives. De blev hentet i Nordøstgrønland og sejlet til Island, hvor de overvintrede. Herefter gik turen til området omkring Kangerlussuaq.

Det må siges at have været en succes, da populationen er steget til flere tusinde dyr gennem årene i dette område alene. I det nordøstlige Grønland fik moskusoksen normalt en kalv hvert andet år, men i Vestgrønland får de i stedet ca. to kalve hvert år. Det kan ikke forklares på andre måder, end at de trives rigtig godt her.

Hvordan ser en moskusokse ud?

De har store horn og en lang brun og grå pels. I sommerhalvåret, når vinterpelsen skiftes ud, kan man nogle gange se moskusoksen med klumper af pels hængende efter sig, hvilket kan sammenlignes lidt med en slange, der skifter ham. Man ser det også hos fårene i Sydgrønland.

Hvor stor kan moskusoksen blive?

Man ser dem normalt veje 300-400 kg, men nogle af dem er dog set helt op til et halvt ton. De er den lille fætter til Nordamerikas bisonokser.

Moskusoksen i den grønlandske natur

Moskusoksen kan findes flere steder i den grønlandske natur, og din guide vil helt sikkert fortælle dig, hvis I ser nogle på jeres vej. Du skal dog passe på, for selvom dyrene nogle gange kommer tæt på, så er de stadig vilde. De ser måske kluntede ud, men de er faktisk ret adrætte. De kan løbe rigtigt stærkt, og du skal derfor sørge for at være mindst 30-40 meter fra dem, hvis de nu skulle  føle sig truet og finde på at løbe i din retning.

Andre dyr i Grønland

"Det var en helt igennem fantastisk tur - vel tilrettelagt, gode hoteller, måltider, mange oplevelser inkluderet, en forrygende guide, der videreformidlede sin dybe kærlighed til Grønland på en meget fin måde - og så fik vi nordlys den sidste aften!"

Dorte Frigast

Adresse:

Greenland Travel A/S
Wilders Plads 13A, 1.
DK – 1403 København K

Åbningstider:

(mandag-fredag)

Erhvervsrejser: 9:00-16:00

Privatrejser: 10.00-15.00

 

facebook logo facebook logo facebook logo
  • Rejsegarantifonden nr. 351
  • ·
  • IATA agent nr. 17 200 606
  • ·
  • CVR nr. 32150756
  • ·
  • Privatlivspolitik