Qasigiannguit
Museet i Qasigiannguit er som de øvrige lokalmuseer rig på lokalhistorie, men derudover skiller det sig ud på en ganske speciel måde. Museet er vært for et projekt, der levendegør tiden ved starten af 1700-tallet, hvor inuit fra Thule-kulturen levede i området. Projektet kaldes Levende Boplads, og om sommeren hjælper lokale frivillige og fagfolk hinanden med at levendegøre livet i Thule-kulturen. Man kan opleve folk i kajak og konebåd og se, hvordan livet på et bosted udartede sig på en sommerdag for 300 år siden. Det er et ganske imponerende skue og helt sikkert et besøg værd.
Narsaq
Narsaq er Grønlands næstyngste by, men selvfølgelig har byen et museum – og et glimrende et af slagsens. Museet har til huse i den gamle kolonihavn, hvor der ligger fire smukke bygninger. Den mest markante af bygningerne har på taget fået malet ”A34”, et levn fra flyvningens pionerdage, hvor piloterne brugte disse numre til at navigere efter.
Narsaq Museum dækker lokalhistorien og kommer om både grønlændernes og nordboernes liv. I et anneks i en af de andre bygninger kan du se et gammelt trykkeri, og der er bygget et tørvehus, så du kan få en fornemmelse af livet i byen for ca. 100 år siden. Du får også en fornemmelse af landbrugslivet, der er så specielt for den tidligere Narsaq Kommune. Digteren og præsten Henrik Lund boede i Narsaq med sin hustru Malene, der blev Grønlands ældste beboer på 102 år. Deres hjem er også en del af museet, og viser et smukt grønlandsk hjem fra det 20. århundrede.
Narsarsuaq/Kangerlussuaq
Museerne i henholdsvis Narsarsuaq og Kangerlussuaq udmærker sig ved deres flyvehistoriske vinkel. Begge bygder er tidligere amerikanske flybaser, så de har haft en meget central rolle i flyvningens historie i Grønland. Museet i Kangerlussuaq fokuserer også på den amerikanske tilstedeværelse i Grønland, mens man i Narsarsuaq ser på nordbohistorien, da nordboernes vigtigste bygder lå ganske tæt på Narsarsuaq.