Hundeslæde – en ultimativ Grønlands oplevelse

Hundeslæde i Grønland

Har man sagt Grønland, har man også sagt hundeslæde. Sådan har de fleste tilrejsende det, og derfor kommer det ofte som en stor overraskelse for mange, at man i den tættest befolkede del af Grønland rent faktisk slet ikke må holde slædehunde.

Slædehunde er utroligt smukke dyr, men de er ikke kæledyr. Du skal være varsom, når du nærmer dig en slædehund, og du må aldrig gøre det, hvis ejeren af hunden ikke er til stede. Men med dette in mente, så er det utrolige oplevelser, man kan have på en hundeslæde. Hundeslædekørsel er en af de mest populære vinteroplevelser i Grønland.

“Giv mig Vinter og Hunde – så kan I beholde resten.”
– Knud Rasmussen i dagbogen fra “Den litterære Ekspedition”

Fra få timer til flere dage

Hundeslædeture kan vare fra alt fra få timer til flere dage – det kommer an på din eventyrlyst. Er du der for at få en smagsprøve, eller skal du prøve kræfter med naturen? Hvis du vælger det sidste, er det at foretrække at købe en pakke, hvor alt fra forplejning, varm beklædning og booking af fangsthytter eller telte er på plads.

Få en virtuel smagsprøve på en hundeslædetur i videoen herunder.
Video: VisitGreenland

Hundeslæden før og nu

KNUD RASMUSSEN

(1879 – 1933)

Knud Rasmussen er blandt Skandinaviens absolut største polarhelte, og ingen har som Knud Rasmussen formået at indsamle viden om Inuits liv. Hundeslæden var hans foretrukne transportmiddel, og vi kan næsten ikke sige hundeslæde uden at sige Knud Rasmussen.

Knud Rasmussen er stadig i dag, snart 90 år efter sin død, en af det danske riges helt store helte, og det var særligt gennem ham, at kendskabet til hundeslædekulturen blev så berømt verden over.

Kunuunnguaq – Lille Knud

Knud Rasmussen blev født i Ilulissat som søn af pastor Chr. V. Rasmussen og Sofie Rasmussen f. Fleischer. Hans forældre integrerede ham i både det grønlandske og danske miljø i Ilulissat. Lille-Knud talte begge sprog og forstod fra barnsben begge kulturer, for hans mor var af grønlandsk afstamning og hans far af dansk.

Kunuunnguaq, der betyder Lille Knud på grønlandsk, blev den kærlige betegnelse, han fik hos grønlænderne og både et tidligere kystskib og et af de første atlantfly i Air Greenlands flåde blev opkaldt efter ham. Vi elsker, beundrer og ærer ham stadig i Grønland.

Allerede fra barnsben var Knud en ivrig slædekusk og havde sit eget spand allerede i syv-årsalderen. Da Knud var ni år, løb Fridtjof Nansen på ski over Indlandsisen, og i den forbindelse boede han nogle dage i præstegården i Ilulissat, og han gjorde et uudsletteligt indtryk på Kunuunnguaq.

Ekspeditionerne

Knud blev sendt på skole i Danmark og arbejdede i forskellige fag, før han endelig fik mulighed for at komme tilbage til sit elskede Grønland i 1902-04. Han kom med på Den Litterære Ekspedition under Mylius Erichsens ledelse. Ekspeditionen havde til formål at beskrive landet og dets befolkning under en kunstnerisk og folkloristisk synsvinkel.

Thule Ekspeditionerne

Oplevelserne hos folket mod nord gjorde stort indtryk på Knud, der sammen med Peter Freuchen i 1910 oprettede handelsstationen Thule, der skulle sikre forsyninger og ammunition til fangerne i nord uden at disse blev udnyttet af tilfældige handelsrejsende eller andre ekspeditioner. Det overskud, der kom ud af denne handel, var med til at finansiere Knud Rasmussens senere slæderejser. Knud Rasmussen forberedte og ledede 2. og 4. Thule Ekspedition, før han endelig i 1921 drog af sted på den vidt berømte 5. Thule Ekspedition.

På denne slæderejse drog han fra Grønland til Canada, Alaska og endda over Beringstrædet og mødte Inuit i Sovjetunionen. Hans rejse langs Nordvestpassagen viste, at sproget i Arktis var dialekter af samme sprog, og mange myter og sagn gik igen hele vejen rundt om Nordpolen. Da Knud selv havde grønlandsk blod i årene og talte sproget, var det et kæmpe gennembrud for forskningen, og det var ganske enestående for folk i nord at få besøg af en udefra, der ikke var der for at drive handel eller omvende folk.

Grønland på verdenskortet

Den 5. Thule Ekspedition var også med til at sætte Grønland og Danmark på verdenskortet. Sammen med sine rejsekammerater, grønlænderne Miteq og Arnarulunnguaq, blev Knud inviteret til Det Hvide Hus i Washington, og de blev modtaget som helte i New York. I Europa blev Lille-Knud æresdoktor ved universiteterne i både Edinburgh og København.

Herefter fulgte en 6. og 7. Ekspedition, hvor Knud Rasmussen blandt andet indspillede filmen Palos Brudefærd i Ammassalik-området i Østgrønland. Han pådrog sig kort tid efter en maveforgiftning og måtte sendes til Danmark. Han kæmpede en brav kamp, men efter 13 hårde måneder sagde kroppen stop, og Grønlands store helt, Kunuunnguaq, døde den 21. december 1933, blot 54 år gammel.

Årstid for slædehundekørsel

Du kan i princippet køre hundeslæde lige så snart den første frost og sne er faldet i Grønland. Når vinteren nærmer sig i Grønland, bliver hundeslædeentusiasterne utålmodige og ved bare den mindste frost og tynde lag sne, så spænder de hundene for slæden og suser derudaf. Så et godt råd: når den første sne er faldet, så hold godt øje, når du krydser slædesporet.

Det kan være en noget humpet oplevelse, så de fleste af os andre foretrækker, at der er faldet så meget sne, at det bliver en mere rolig oplevelse at køre hundeslæde.

Langt de fleste tilrejsende kører på hundeslæde i januar-april måned. Det er en sjælden gang muligt, at du kan være heldig at køre hundeslæde allerede i oktober-november, hvis der er nok sne. Slædeture om efteråret kan aldrig bestilles hjemmefra. Det er altid på forespørgsel på destinationen, når du er der.

Jo senere på foråret, du rejser, jo lysere er dagene og jo varmere.

Påklædning

Før du lægger ud på slædetur, er det en rigtig god ide at iklæde dig sælskindtøj. Det kan man de fleste steder leje hos slædetursudbyderne. Det er tøj, der er gennemtestet for kulde i hundredevis af år, og det virker. På fødderne anbefaler vi også, at du lejer polarstøvler – såkaldte Sorelstøvler, som kan klare helt ned til minus 40 grader. Inde i støvlerne kan du roligt tage dine mest tykke uldsokker på. Du sidder nemlig stille på slæde meget af tiden, så du skal ikke være bange for, at du kommer til at blive overophedet.

Inderst på kroppen bør du også have uld. Udenpå som mellemlag kan du have en varm fleece, noget mere uld eller hvad du måtte have af varmt tøj. På alle vores ture med hundeslædeture følger en detaljeret pakkeliste, så du ved, hvad du skal pakke til en vintertur i Grønland.

Læs mere om beklædning.

Find pakkelister til din tur.

Her kan du køre på hundeslæde

Som nævnt indledningsvist, så er det ikke alle steder i Grønland, at det er tilladt at holde slædehunde. Faktisk skal du nord for Polarcirklen i Vestgrønland eller til Østgrønland for at finde slædehunde.

Vi vil især fremhæve tre steder, som vi anbefaler for tilrejsende:

• Kangerlussuaq, som er første stop for de fleste i Grønland.
• Sisimiut ved kysten som ligger en kort flyvetur fra Kangerlussuaq.
• Ilulissat i Diskobugten, hvor du finder de store isbjerge.

Kangerlussuaq

Kangerlussuaq er et fremragende udgangspunkt for hundeslædekørsel. Kangerlussuaq ligger nord for Polarcirklen, og derfor er det tilladt at holde slædehunde. Hvor der er slædehunde, er der også hundeslæder, så er du her om vinteren, bør du helt klart prøve at komme af sted på en hundeslædetur. Der er noget helt usædvanligt over en hundeslædetur, og de erfarne kuske sikrer, at du kommer sikkert både ud og hjem.

Hundeslædeture i Kangerlussuaq
Hvis du vil have flere detaljer om hundeslædeturene i Kangerlussuaq og se priser, så anbefaler vi, at du besøger www.aac.com. Her finder du alt, hvad du måtte ønske at vide om turene. På alle vore pakkerejser kan du købe en udflugtspakke hjemmefra og så er der sørget for, at alle udflugter er booket på forhånd og de passer med dit rejseprogram. Prisen er den samme.

2- eller 4- timers hundeslædeture
Det er ikke alle, der ligesom kronprinsen er klar på de helt store eventyr. Derfor kan man prøve nogle dejlige, korte ture på hundeslæde, hvor man får lov at smage på fornemmelsen af at glide fint hen over sneen og isen. Slædekusken tager dig med sine hunde udover den tykke is på fjorden, hvor du får oplevet det rigtige Grønland.

For langt de fleste er en hundeslædetur på 2- eller 4 timer rigeligt. Du kan faktisk nå at komme vidt omkring i terrænet, og du får en god fornemmelse for, hvad det vil sige, at køre hundeslæde i flere dage.

Vi sørger for, at du ikke kommer til at fryse, så på disse kortere ture pakker vi dig ind i varmt skindtøj og støvler. For de lidt mere eventyrlystne anbefaler vi en hundeslædetur på 4 timer.

De længere slædeture
Sammen med kusken oplever du den barske og fascinerende grønlandske natur, hvor menneske, dyr og natur går op i en højere enhed. På disse ture er du en del af teamet og er med til at lave mad, hakke is eller samle sne til kaffen, pakke slæden og fodre hundene. Turene er til tider ret udfordrende og deltagerne bør være i god form. Du er ude i mange timer i den arktiske kulde og det kan være nødvendigt, at du kan løbe ved siden af slæden på kortere strækninger på steder, hvor det går opad og slæder derfor skal være lettere. Du skal dog ikke løbe noget maraton og alle i almindelig god form kan klare det. Vi anbefaler ikke turene til folk med rygproblemer.

2-dages hundeslædetur med overnatning
Hundeslæden er en betydningsfuld del af den grønlandske kultur og har gennem tiderne været det eneste transportmiddel, når landskabet var dækket af sne og is. På en 2-dages ture med udgangspunkt i Kangerlussuaq kører du blandet andet på fjorden med sneklædte fjelde på begge sider og senere kører I ud i terrænet og op i fjeldene. Her er man helt alene og naturen helt fantastisk. Der overnattes normalt i en fangsthytte, men i særlige tilfælde kan det være nødvendigt at overnatte i telt. Om aftenen hygger man i hytten, og oplever den storslåede polarnat og med lidt held nordlys, der danser på himlen.

3-dages hundeslædekørsel fra Kangerlussuaq til Sisimiut

På turen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut er der lagt op til en ekspeditionslignende oplevelse, hvor du kan prøve dine grænser af under kontrollerede forhold. Du får også en god fornemmelse af landets enorme størrelse. Turen tager tre dage og man overnatter for det meste i fangsthytter, men somme tider også i telte. Det er ikke så koldt, som det lyder. Undervejs møder I andre slæder, men også snescootere, der kommer hastende mellem byen og bygden. Slædeturen kan både starte i Kangerlussuaq eller i Sisimiut. Turen er meget berømt som vandrerute om sommeren og det tager typisk 6-10 dage.

De længere slædeture er ikke en del af vores pakkerejser, men vi laver dem hvert år sammen med vores samarbejdspartnere for individuelt rejsende.

Hundeslædekørsel i Diskobugten

Den største by i Diskobugten, Ilulissat, er også et godt sted for hundeslædeture, da hundene her er talrige og mange arbejder fortsat med hundeslæden som en del af levebrødet, når de fisker langline efter hellefisk i Isfjorden eller kører med turister.

Desværre er der i disse år benhård konkurrence fra fiskefabrikkerne om slædekørernes gunst og vi kan derfor umiddelbart kun tilbyde to-timers hundeslæde i Ilulissat. Du er velkommen til at spørge efter længere slædeture, og så vil vi naturligvis undersøge mulighederne.

Slædehunderacer

At alle hunde stammer fra ulven er lidt overraskende, når man står overfor en lille skødehund, der skræpper op fra en højde af 10-15 centimeter. Slægtskabet er noget nemmere at fornemme, når man står overfor en slædehund, der har hjørnetænder, som ville have fået Baskervilles hund til at lunte hjem med halen mellem benene.

Slædehunde kan være nogle ordentlige krabater, og de er stærke som få. Der er fire ægte slædehunderacer: Alaskan Malamute, der mærkeligt nok er fra Canada, Samojede-hunden fra Sibirien, Siberian Husky fra Siberien og Alaska og endelig den grønlandske slædehund. Der er endnu en race, Alaskan Husky, som er blandet med blandet andet greyhound for hurtighedens skyld. Den bruges mest til væddeløb. Da denne guiden handler om Grønland, springer vi beskrivelser af de andre over og går direkte til den grønlandske race.

Den grønlandske slædehund

Der er i Grønland ca. 15.000 slædehunde og de opholder sig enten på østkysten eller nord for Polarcirklen på Vestkysten. Det er ikke lovligt at have slædehunde syd for Polarcirklen. Til gengæld er det ikke lovligt at indføre andre hunderacer i hundeslædedistrikterne for at sikre, at den grønlandske slædehund forbliver raceren.

Den grønlandske slædehund er den mest bistre af de forskellige racer, og derfor skal de fra en vis alder stå lænket, for det er sket mere end en gang, at de er gået i flæsket på folk, der kom for nær. Derfor skal man altid holde en god afstand til hundene og kun nærme sig dem, hvis man er sammen med hundens ejer. Det ændrer dog ikke på det faktum, at de er utroligt kære at se på.

Vidste du i øvrigt, at den grønlandske slædehund ikke bjæffer, men hyler? Dens fremtoning er derfor langt mere fredelig end eksempelvis en bjæffende skødehund, som skælder ud på postbuddet.

Slædehundene trives godt i kulde. De klarer kulden ved at generere mere underuld, når de opholder sig i kulden. Det er lidt forfejlet, når tilrejsende har ondt af slædehunde, fordi de står ude i kulden hele året. Tværtimod er det synd, hvis de ikke gør det, for slædehunde kan klare helt ned til 70 minusgrader.

Vi har fundet følgende fakta om den grønlandske slædehund

Grønlandshunden er en stor hunderace af typen slædehund, der menes at stamme fra hunde, der har fulgt menneskene ved indvandringen til Grønland fra det nordlige Canada. Det antages at racen oprindelig er opstået i egnene omkring Ladoga i det nordvestlige Rusland eller det centrale Sibirien engang i stenalderen.

Den typiske slædehund er hårdfør og udholdende, kan tåle sult i lang tid, er intelligent og har lært at lystre slædeførerens pisk og kommandoer. Den har opretstående ører, buskede kinder og tuder som en ulv, hvor ulvehylet er en stimulans for sammenholdet i spandet og deres territoriehævdelse.

Slædehunden står endnu så nær ulven, at kun frygten for pisken får den til at lystre. Står den over for vildt, fortrænges al dressur til fordel for det oprindelige jagtinstinkt. Ingen slædehund ville således drømme om at forsvare sin herre mod angreb, og den holder kun til omkring hans hus fordi den fodres, som regel en gang om dagen eller hver anden dag.

Læs mere om den grønlandske slædehund.

Vær varsom med slædehunde

Næsten alle folk elsker hunde og så er det jo fristende at gå over og klappe de smukke slædehunde. Lad vær med det. Slædehundene er den race, der ligner ulven mest og særligt de grønlandske slædehunde kan være nogle bistre typer. Så gå kun nær hundene, hvis deres ejer er med og har sagt, at det er sikkert. Du skal dog ikke være nervøs for hundene, når du er på slædetur. Kuskene har fuld kontrol på hundene.

Grønlandsmesterskaberne i hundeslædekørsel

De årlige grønlandsmesterskaber i hundeslædekørsel finder sted i Nordgrønland, og hedder på grønlandsk Avannaata Qimussersua. Før mesterskaberne er der holdt mesterskaber i de enkelte byer og bygder. Mesterskabet kræver en del organisering og ofte skal hunde og slæder flyves ind med fly fra Air Greenland.

Sirius-patruljen

Sirius-patruljen er meget kendt og respekteret i Danmark, særligt efter at Kronprisen i år 2000 tog med på en 3.500 kilometer lang slædetur. Slædepatruljen Sirius opretholder Danmarks militære tilstedeværelse i hele Nordøstgrønland med base i Daneborg. Der patruljeres med hundeslæde i Nordøstgrønland i vinterhalvåret og om sommeren med kuttere i de mange fjorde. Patruljen består af 12 mand og ca. 70 hunde.

Litteratur

Der findes meget litteratur om hundeslædekørsel i Grønland – eksempelvis i form af rejsebeskrivelser. Her er Knud Rasmussen og Peter Freuchens værker stadig helt essentielle og det er smukke og spændende forfatterskaber. Derudover er der i tidens løb skrevet rigtig mange bøger om disse prægtige mænd – især Knud Rasmussen. Vi kan varmt anbefale Knud Rasmussen: ”Den store slæderejse” og Jørgen Bjerre: Sirius

Læs mere om dyrelivet i Grønland