Inuit har roet i kajak i de grønlandske farvande i tusind år, og vi kan tilbyde dig at komme ud på en tur og opleve det selv. Glid lydløst gennem vandet og mærk de enorme isbjerge rejse sig omkring dig. Du kan med os komme ud i kajak i Ilulissat. Her er vandet domineret af is, og du kan ro imellem isskosser og isfjelde. Det er en utroligt lækker oplevelse både i dag- og aftentimerne.
Kajakroning giver dig mulighed for at opleve de smukke isfjelde og fjorde i øjenhøjde. Ro en tur i kajak, glid gennem vandet og nyd den fantastiske udsigt.
Kajakudflugt i Ilulissat
Midnatssolen lyser isbjergene op og giver isen et unikt farvespil. I overskyet vejr vil isbjergenes smukke blå farver træde tydeligt frem. Med lidt held vil du høre, hvordan stilheden afløses af hvalernes blåst eller brag fra et kælvende isbjerg. Isfjorden tager sig virkelig god ud set fra en kajak.
På kajakturene i Ilulissat kommer du ud med en trænet instruktør. Du er altid mindst to timer ude i kajak. Før det er der instruktion om, hvordan du gebærder dig i kajak i Grønland, hvor vandet er meget koldt. Du bliver iklædt tørdragt og for at være helt sikker på, at sikkerheden er i top, vil der altid være en følgebåd, som på afstand vil søge for, at alt forløber som det skal. Derfor kan du sagtens ro med, selvom du aldrig tidligere har siddet i en kajak.
Fra Ilulissat ror vi fælles strækningen langs kysten ud mod fjordmundingen, hvor de høje isbjerge ligger og venter på at komme videre ud i Diskobugten. Der vil altid være to timer på vandet. Alle turene foregår i dobbeltkajakker, som er meget stabile i vandet. Det er ikke muligt at komme ud i single-kajakker på disse ture. Turen udbydes fra juni til august og vi kan desværre ikke tilbyde turen til børn under 12 år.
Lad Lisbeth skræddersy din grønlandsrejse
Lisbeth Andersen har arbejdet med ture til Grønland i over 20 år.
Det giver selvfølgelig en fantastisk viden om vores spændende land. Derfor er du i rigtigt gode hænder, hvis du vælger at få skræddersyet en rejse til Grønland hos Lisbeth eller en af vores andre specialister. Du er altid velkommen til at høre nærmere om spændende steder i Grønland.
Kontakt os
Du kan ringe direkte til Lisbeth på +45 33 76 62 46 eller sende en mail på: lfa@greenland-travel.dk