VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS

Sermermiut – en kulturrig og smuk vandretur

Inspiration / Udflugter / Sermermiut – en kulturrig og smuk vandretur

Fra Ilulissat kan du vandre på flere spændende vandreture, hvor den mest kendte er forholdsvis kort, men stadig ufatteligt smuk. Den går nemlig til den tidligere inuit-boplads Sermermiut, der ligger på nordsiden af Ilulissat Isfjord.

Den korte tur til Sermermiut

På Isfjordens nordside finder du den forladte boplads Sermermiut. Vi skal 4.000 år tilbage for at møde de første mennesker, der bosatte sig her. Indvandringen til Grønland er sket i forskellige tempi og på forskellige tidspunkter, hvilket du kan læse mere om under kultur. Både den tidlige Dorsetkultur og Thule-kulturen bosatte sig ved Sermermiut. Fangstmulighederne var virkeligt gode på grund af placeringen ved Isfjorden, hvor mange fangstdyr og fisk holder til, da mødet mellem Indlandsisens ferskvand og havets saltvand giver gode næringsmuligheder.

Sermermiut blev udgravet i henholdsvis 1952 og 1983, og her fandt man beviserne for de mange forskellige kulturers tilstedeværelse i møddingerne. Det gør det til et kulturelt meget spændende område, men vi kan nok ikke komme udenom, at de fleste kommer her på grund af stedets skønhed.

Det er supernemt at gå til Sermermiut. Du kan tage turen med venner eller som en købt udflugt med vores datterselskab World of Greenland. Du kan gå dertil fra byen eller bliver kørt til den gamle heliport ved byens udkant. Her fra er der bygget en gangbro hele vejen ned til vandkanten. Dette er gjort for at beskytte de mange gamle kulturminder, der sammen med resten af området blev udnævnt til Grønlands første UNESCO Verdensarvsområde. Isfjordscentret er ved at blive bygget og er en del af vandreruten, idet man kan gå ovenpå taget af bygningen som en del af gangbroen.

For enden af gangbroen er du kommet nær Isfjordens bred. Derfra kan du også gå lidt videre og opleve Nakkaavik, der på dansk kaldes Kællingekløften. Stedets navn kommer af, at ældre mennesker kastede sig ud herfra, hvis der opstod hungersnød. Derfor valgte de at ofre sig, så de yngre kunne få mad og holde de nye generationer i live.

Nakkaavik – Kællingekløften – ses ovenfor.

Tag en længere tur over fjeldet, som ender ved Sermermiut

Du kan også vandre langs med fjorden længere ind i landet på afmærkede stier langs Isfjorden. Fra Kællingekløften fortsætter du langs med fjorden ind mod selve bræen, men faktisk er det mest normalt, at man starter denne ved stenbruddet i udkanten af byen og går op gennem kløften Qoororsuaq, hvor du fra toppen af fjeldet får en helt fantastisk udsigt over byen og Diskobugten med Diskoøen og Arveprinsens Ejland i horisonten.

Læs mere om den længere vandretur til Sermermiut.

 

 

Flere oplevelser i Grønland

"Det var en helt igennem fantastisk tur - vel tilrettelagt, gode hoteller, måltider, mange oplevelser inkluderet, en forrygende guide, der videreformidlede sin dybe kærlighed til Grønland på en meget fin måde - og så fik vi nordlys den sidste aften!"

Dorte Frigast

Adresse:

Greenland Travel A/S
Wilders Plads 13A, 1.
DK – 1403 København K

Åbningstider:

(mandag-fredag)

Erhvervsrejser: 9:00-16:00

Privatrejser: 10.00-15.00

 

facebook logo facebook logo facebook logo
  • Rejsegarantifonden nr. 351
  • ·
  • IATA agent nr. 17 200 606
  • ·
  • CVR nr. 32150756
  • ·
  • Privatlivspolitik