VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS

Vores rejseledere

Vores rejseledere og destinationsguider skaber rammerne om din drømmerejse

Når du vælger en af vores rejser med rejseleder, tager vi dig kærligt i hånden på hele din rejse. Vi sørger for at guide dig hele vejen og hjælpe dig med at skabe rammerne om din drømmerejse.

Vi har et væld af entusiastiske guider som elsker at vise Grønland frem. De har hver især stor rejseerfaring og viden om landets kultur, natur og historie.

Alle vores rejseledere har et bredt kendskab til Grønland. Mange har desuden specialviden inden for områder som historie, eskimologi, arktisk miljø, botanik, nordboere og hundeslæde. En viden de med stor glæde deler ud af til vores gæster.

Rejseledere / Greenland Travel Guides

Vores rejseledere, turledere eller Greenland Travel Guides, kært barn har mange navne, følger dig på hele din tur. Du møder dem i Kangerlussuaq lufthavn, og herfra er de med dig på hele din rejse, indtil du rejser hjem igen. De er den røde tråd på din rejse, så du altid har nogen ved hånden, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp.

Greenland Travel Destinationsguider

Vores destinationsguider kan træffes i Ilulissat, hvor de er tilstede for alle.

Hvis du har valgt en tur uden rejseleder, har du i Ilulissat stadig mulighed for at spørge og søge hjælp hos en af vores lokalt ansatte. De vil være til rådighed, når du har brug for dem, og kan svare på de spørgsmål, du måtte have.

Lokale guider

I områder, hvor vi ikke har destinationsguider, benytter vi os af kyndige lokale guider som vil sørge for at du får en fantastisk oplevelse i lige netop deres lokal område. Vi benytter os af lokale guider i feks. Kangerlussuaq, Nuuk og Sisimiut.

Mød din rejseleder

Vores erfarne team af rejseledere består af en trofast skare af dygtige guider, som vender tilbage år efter år.

Her på siden kan du møde et udvalg af vores søde og dygtige rejseledere.

Anton Møller Christensen

Turleder

Anton satte første gang fod i Grønland i 2004, og landet brændte sig med det samme fast i hans hjerte. Han finder nu stor glæde i at formidle sin egen passion for landets fantastiske natur, kultur og historier til besøgende. Anton har været ansat i Greenland Travel siden 2008.

Bent Lindholm Frederiksen

Turleder

Bent har boet i Diskobugten fra 1984 til 2006, og han har et bredt kendskab til den grønlandske kultur. Han afholder foredrag om Grønland, og ud over at have været medlem af bestyrelsen for Ilulissat Kunstmuseum, har han været aktiv sportsudøver og bestyrelsesmedlem i flere grønlandske sportsklubber. Under sin tid i Grønland brugte Bent blandt andet sin tid på at køre hundeslæde med sit eget hold af hunde, at sejle, fiske og at sejle kajak.

Boj Bro Christensen

Turleder

Bojs store interesse i arktiske forhold startede under hans ferier og studieture til Nordskandinavien. Han er oprindeligt uddannet i psykologi og biologi, og siden 2013 har han arbejdet for Greenland Travel. Boj har et bredt kendskab til Grønlands historie og natur, og han er optaget af både det gamle og det moderne Grønland.

Dorthe Pedersen

Turleder

Dorthe har været ansat som turleder hos Greenland Travel siden 2006. Hun er uddannet geolog og naturformidler, og hendes begejstring for Grønlands storslåede geologi og natur smitter altid hendes gæster. Med en stor naturfaglig viden og et veludviklet formidlergen deler Dorthe rundhåndet ud af sin viden om isbjerge, mineraler, hvaler, klimaændringer og blomster - og alt det andet, man møder som gæst i Grønland.

Gert Siholte

Turleder

Gerts første møde med Grønland var en vandretur i 1975, og efterfølgende var han guide på trekkingture i Syd- og Vestgrønland hver sommer igennem 10 år. Arbejde og familie tog over, men Grønland slap aldrig sit tag. Selvom rygsæk, telt og proviant er skiftet ud med kuffert, hotel og restaurant, er fascinationen af Grønland den samme, og siden 2016 har Gert været turleder hos Greenland Travel.

Helle Lorentzen

Turleder

Helle har været turleder på sommerture til Grønland for DVL-rejser siden 1980, og efterfølgende har hun arbejdet her hos Greenland Travel. Helle har en enorm fascination af Grønland, og hun får aldrig nok at besøge landet. For hende er Grønlands særlige natur som en mental vitamin-indsprøjtning.

John Gitz Holler

Turleder

John har et indgående kendskab og en stor kærlighed til Grønland. John har en BA i Historie fra SDU i Odense og har gennem en årrække, både som ung og siden som senior, haft sin private og professionelle gang i Nuuk og på Kysten og bestridt tillidshverv, både lokalt som internationalt. John har gennemført Arctic Circle Race i Sisimiuts bagland i både 2011 og 2012.

Jørn Asmussen

Turleder

Jørn er uddannet M.Sc. i geografi med speciale i Grønland. Han har stor viden om både grønlandske naturfænomener og samfundsforhold, og han har været i Grønland utallige gange siden 1995, hvor han deltog i sin første videnskabelige ekspedition til Diskoøen. Jørn er en dygtig formidler, som bl.a. har været leder af Sermilik-stationen i Østgrønland i to sommersæsoner.

Jørn-Ove Johannsen

Turleder

Siden Jørn-Oves første tur med kystskibet Sarfaq Ittuk i 2015 og et længere togt med et vikingeskib langs Grønlands vestkyst, har han været fascineret af landet. Ikke kun af historien, den storslåede natur og de hjertevarme mennesker, men også det moderne Grønland med dets infrastruktur, politik og identitet. Jørn-Ove brænder for at vise sine gæster et anderledes, mere nuanceret billede af Grønland, end hvad man kan se i fjernsynet.

Karen Foss

Turleder

Karen er vokset op i Grønland og har sammenlagt boet der i 24 år. Hun har en baggrund i rejsebranchen og har arbejdet både i Danmark og Grønland. Karen brænder for at vise sine gæster landet, hvor hun er vokset op.

Kristian Tommerup Vad

Turleder

Som barn flyttede Kristian i 1979 med sine forældre til Qasigiannguit, og siden da har han boet, arbejdet, studeret, ferieret og guidet i det enorme land. Kristian er uddannet Cand.scient. i naturgeografi med speciale i arktisk natur og arbejder til dagligt med arktisk miljø på Aarhus Universitets Institut for Ecoscience.

Linn Espensen

Turleder

Linn besøgte Grønland første gang i 2013, hvor hun arbejdede som guide i Ilulissat. Efter at have afsluttet sin uddannelse som biolog i 2015, tog hun endnu en sommersæson som guide, men endte med at komme hjem et år senere end planlagt, da hun blev forelsket i Diskobugten. Linn er især fascineret af det barske, men smukke grønlandske landskab, og hvordan små organismer har fintunet deres levevis til det arktiske miljø.

Lise Bavnshøj

Turleder

Lise kom til Grønland første gang i 1998, og siden har hun besøgt landet som både turist, gennem søværnet, i praktik som lærer, guide, rejseleder og destinationsguide. Hendes store interesser er historie og kultur, og hun brænder for fortsat at lære mere om Grønland og at dele sin glæde og passion med andre om landet, hvor hun føler sig hjemme.

Marlene Vind Hofmeister

Turleder

Marlene har været ansat i Greenland Travel siden 2014. Inden da blev hun Ph.d. i medicin og cand.scient. i biologi med sidefag i psykologi. Marlene besøgte Grønland for første gang i 2000, og her blev hun så bjergtaget af lyset, duftene og naturen, at hun kun sov få timer den første nat. Som turleder for Greenland Travel ønsker hun at formidle hendes respekt for og fascination af ”Kalaallit Nunaat” (grønlændernes land).

Mina Lennert Petersen

Turleder

Mina har været ansat i Greenland Travel siden 2007, og før det var hun ansat hos Air Greenland i 15 år. Mina har grønlandske rødder og er opvokset i Grønland. Den dag i dag har hun stadig mange vigtige relationer til Grønland, heriblandt venner og familie. Derfor er det også vigtigt for hende, at hendes informationer om det grønlandske samfund altid er opdaterede, og at hun kan fortælle levende om hendes forfædres kultur og historie og om Grønlands udvikling de seneste år.

Ole Severinsen

Turleder

Ole har arbejdet hos Greenland Travel siden 2017, men allerede siden 2005 arbejdede han i Grønland med diverse ekspeditioner. Han elsker at være aktiv og at dyrke udelivet, og hans brede joberfaring gør ham til en inspirerende turleder.

Tilo Krause

Turleder

Tilo har tilbragt hver sommer i Grønland siden 2006, både som rejseleder og på feltforskning. Tilo er uddannet cand.mag. i tysk og historie på Roskilde Universitet. Han har været ansat i Greenland Travel siden 2007.