Vi anbefaler, at du altid sætter dig ind i afgift- og toldreglerne, når du rejser. De opdaterede toldregler finder du altid på selvstyrets hjemmeside. Vi opfordrer alle rejsende til at dobbelttjekke de aktuelle toldregler i lufthavnene.
Grønlands Rejsebureau tager forbehold for skrivefejl og ændringer i nedenstående toldregler- og bestemmelser. Sørg altid for at forhøre dig om de aktuelle regler.
Toldregler ved indrejse til Grønland (personer over 18 år)
Reglerne herunder er gældende fra 17. august 2016, selvstyrets bekendtgørelse nr. 19.
Stk. 1. Ved indrejse forstås personlig indrejse til afgiftsområdet i forbindelse med ankomst fra udlandet, herunder Danmark og Færøerne.
Stk. 2. Ved indrejse kan rejsende afgiftsfrit medbringe eller indkøbe varer i følgende omfang:
- Cigaretter 200 stk.
eller Cigarillos (max. 3 gr. stk.) 100 stk.
eller Cigarer 50 stk.
eller Røgtobak 250 gr. - Cigaretpapir eller cigarethylstre 200 stk.
- 1 liter spiritus over 22 % eller 2 liter hedvin under 22%
- 2,25 l bordvin ikke over 15 %
- 2 liter øl
- Kulsyreholdige læskedrikke 2 liter
- Parfume 50 ml.
- Eau de toilette 250 ml.
- Kosmetik og andre toiletmidler til en samlet max. værdi af kr. 1000
- Chokolade- og slikvarer 4 kg.
- Kaffe eller the 4 kg.
- Kød, kødvarer eller fjerkræ 5 kg.
Stk. 3. Afgiftsfrihed for tobaksvarer, spiritus, vin og øl omfatter kun personer, der er fyldt 18 år.
Bemærk: Det er ikke tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter, herunder snitblomster fra rejser i lande udenfor EU, ind i Grønland, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat. Bemærk, at Grønland i forhold til denne EU-lovgivning regnes som et land udenfor EU. Du kan læse mere på lbst.dk.
Toldregler ved indrejse til Danmark (personer over 18 år)
- Cigaretter 200 stk.
eller Cigarillos (max. 3 gr. stk.) 100 stk.
eller Cigarer 50 stk.
eller Røgtobak 250 gr. - Spiritus over 22% 1 liter
eller hedvin under 22% 2 liter - Bordvin 4 liter
- Øl 16 liter