Der er masser af muligheder for store oplevelser i Grønland. Øverst på listen hos de fleste er at opleve den storslåede natur. At stå på en fjeldtop og se så langt øjet rækker. At tage ud at sejle og opleve enorme isfjelde og smukke hvaler. At opleve den storslåede natur fra en hundeslæde. At se nordlyset danse på den mørke vinterhimmel eller nyde en kold drink i midnatssolens skær.