Nytårsrejse mellem Diskobugtens isfjelde

7 dage i Ilulissat hen over nytåret

Vores 5-dages nytårsture har siden 2017 været en eftertragtet tur, der blev en succes allerede i første ombæring. Mange troede ikke, man kunne sælge rejser til Grønland i december, men det viste sig hurtigt, at det var forkert. Det eneste problem er i følge nogle af vores kunder, at turen er lidt for kort, så i år laver vi den i to versioner: Som en 5-dages og en 7-dages tur!

Dette er den lidt længere version af Nytårsturen. Vi har lyttet til kunderne, som ikke mente at der manglede oplevelser på turen, men nærmere lidt ekstra tid til afslapning og eftertænksomhed. Se den kortere tur her.

Nytårsaften
Nytårsaften er særligt speciel i Grønland, og nok især fordi vi fejrer den to gange: Klokken 21 for Danmark og klokken 24 for Grønland! De fleste af os har familie i Danmark, som vi tænker meget på, så det vil vi gerne vise ved at holde nytår med dem, når klokken slår 24 i Danmark. Derfor går vi klokken 21 ud og fyrer raketter af for dem og byder dem ind i det nye år. Så går vi ind og spiser mere og hygger og venter på, at vi også kan fejre vores eget nytår.

Mørketiden
Vores gæster elsker det helt unikke lys, der er på trods af mørketiden. Du er her midt på vinteren, så om dagen er der skumring, og der er mørkt om natten. Du kan hygge indendørs i varmen på hotellet, og det skal selvfølgelig også udnytte. Du kan også spille kort, se film, læse bøger – mulighederne er uendelige. Vores dygtige og særligt udvalgte rejseledere holder små foredrag og har også et par quizzer i ærmet – og der bliver også tid til leg og spil.

Oplevelser
Grønlands natur er smuk hele året, og om vinteren er den vidunderlig, når den dækket af et tæppe af sne og is skaber mulighed for et utal af oplevelser under nordlyset.

Som på vores 5-dages tur skal du også opleve fyrværkeri, slædehunde, nordlys, enorme isbjerge og sneklædte klipper, men du får også dage på egen hånd, hvor du kan slappe af eller gå dine egne veje – og mulighederne er mange.

Highlights

  • Bo i isbjergenes hovedstad Ilulissat
  • Oplev Ilulissat Isfjord (UNESCOs Verdensarv)
  • Sejl blandt enorme isbjerge
  • Sus af sted på hundeslæde
  • Spot nordlyset på polarhimlen
  • Fejring af grønlandsk nytår

 

Inkluderet i rejsen

  • Fly København – Nuuk t/r med Air Greenland
  • Fly Nuuk – llulissat t/r med Air Greenland
  • Transfers i Grønland
  • 6 nætter på Hotel Arctic med eget bad/toilet
  • Mad og drikke på flystrækningen København – Nuuk t/r
  • Morgenmad
  • Velkomstmiddag på Hotel Arctic ekskl. drikkevarer
  • Gallamiddag nytårsaften på Hotel Arctic inkl. champagne, ekskl. drikkevarer
  • Informationsmøde
  • Byrundtur
  • Dansk- og engelsktalende rejseleder
  • 20 kilo indvejet bagage og 8 kilo håndbagage
  • Fakturagebyr
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Grønlands Rejsebureau indtil dags dato

Ikke inkluderet

  • Frokost og aftensmad udover det angivne
  • Rejseforsikringer

Dagsprogram

Thomas Bilde Below
Dag 1:
Fly København - Nuuk - llulissat, velkomstmøde og byrundtur

Du flyver med Air Greenlands røde fly fra København til Nuuk i Grønland. Det er en tur på 4½ time, og nu venter syv skønne dage ved årsskiftet i llulissat. Fra Nuuk flyver du nu videre i et mindre indenrigsfly mod llulissat.

Efter at have fløjet over den vidunderlige llulissat Isfjord, lander du i llulissat. I bliver hentet i Hotel Arctics bus og kørt til det 4-stjernede hotel med den 5-stjernede udsigt over Diskobugten og Ilulissat.

På Hotel Arctic holder rejselederen velkomstmøde og fortæller om byen, området og udflugtsmuligheder. Du skal allerede nu vide, at der kan blive byttet om på de dage, hvor du skal på udflugter i henhold til det skrevne program. Det er begrænset, hvor meget lys, der er på denne tid af året, så vi kan fx ikke få alle folk ud at sejle samme dag inden det bliver helt mørkt. Men vi skal nok få tingene til at gå op i en højere enhed.

Byrundtur

llulissat er Grønlands tredjestørste by og en af de fire hovedbyer sammen med Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq. Der har boet mennesker ved llulissat i 4.500 år, men selve byen blev først anlagt som bygd i 1727, og i 1741 oprettede den islandske købmand Jacob Severin en handelsstation ved navn Jacobshavn.

Senere skiftede byen også navn til Jakobshavn (nu med ‘k’) og du vil se mange bygninger fra kolonitiden. Knud Rasmussen, vores verdensberømte polarfarer og -forsker, voksede op i Ilulissat i den bygning, der nu huser det kulturhistoriske museum.

Guiden gør oplevelsen nærværende og levende, og du får masser af information, du kan bruge i de kommende dage, når du selv gør ud på egen hånd.

 

Om aftenen byder hotellet på en dejlig velkomstmiddag i restauranten (drikkevarer er ikke inkluderet).

Christina Lundbye
Dag 2:
Vandring og hundeslædetur (tilkøb) og tid på egen hånd

Der er mange ting at lave i llulissat på egen hånd – det har guiden allerede fortalt dig om på informationsmødet.

Hvis du har købt udflugtspakken, skal du på dag 2 eller 3 enten på en vandretur til Sermermiut og ud på en hundeslædetur. Gruppen bliver delt op i to, så nogle af jer kommer afsted på vandring den ene dag, mens andre er på hundeslæde og omvendt.

Vandring Sermermiut ved lsfjorden (del af udflugtspakken)

Vandreturen til den tidligere inuit-boplads Sermermiut er en, alle kan være med på.

Sermermiut har været beboet i årtusinder på grund af sin fantastiske beliggenhed ved lsfjorden. Selv om her er mere end pænt at se på, var det nu ikke udsigten, der fik inuit til at komme her. Der er fremragende jagtmuligheder i området, da lsfjorden giver føde til både fisk og sæler, som så igen har skabt grundlag for menneskelige beboelser. Da det er vinter, kommer I ikke til at se de gamle ruintomter, for de er dækket af sne, men I kan gå på gangbroen og nyde den helt fantastiske udsigt til Isfjorden. Vi kommer også forbi Isfjordscentret, og I kan nyde bygningens smukke arkitektur.

1½-times hundeslædetur (del af udflugtspakken)

Du kan i også en af dagene glæde dig til 1½-times hundeslædetur. Hundeslæden er et af Grønlands mest kendte ikoner, en tusindårig tradition for inuit. Ikke mange befordringsmidler har holdt så længe uden ændringer i udseende og teknologi. Det er en flok ivrige hunde i seler bundet til en simpel trækonstruktion med meder. Det er en oplevelse, der ikke forklares. Du skal selv prøve at glide hen over sne og is og nyde, at der ikke er en motor der kører. Og så må man en gang imellem leve med en hundeprut.

Den tur foregår oftest i fladt terræn på en slette nær Ilulissat. I er to deltagere på hver af slæderne udover kusken, så har du booket turen alene, kommer du måske til at dele slæde med en anden person. Alle hunde har forskelligt temperament og stamina, så er du ude med familie og venner, kan du ikke forvente, at I følges ad på hele turen, for nogle hunde er hurtigere end andre. Det her er ikke ligesom at sætte sig på en tivoliforlystelse, hvor alt foregår mekanisk.

Denne tur er ikke god til personer, der har nakke- eller rygproblemer, eller hvis du er immobil. Deltagere skal være fyldt mindst 12 år.

Dag 3:
Dag på egen hånd.

Der er stadig masser af tid til at gå ud at opleve på egen hånd, og du kan selvfølgelig også hygge dig ved kaminen på hotellet, på dit værelse eller ved de mange andre udsigtspunkter, der er spredt rundt på hotellet og hotellets grund.

 

Smuk natur i Ilulissat - Fotograf: Lisa Michele Burns - Visit Greenland
Dag 4:
Ilulissat på egen hånd. Slædehundebesøg (tilkøb).

Som vi skrev i introduktionen til denne tur, har nogle gæster ønsket at turen var lidt længere, så der var tid til total afslapning. Det er denne dag til! Og dog!

I aften er det nytårsaften! Men inden vi når der til, skal du ud på slædehundebesøg, hvis du har købt udflugtspakken.

Slædehundebesøg (tilkøb)
Hvis du har købt udflugtspakken, skal du ud at hilse på nogle slædehunde. Du får lov til at opleve slædehundene på nært hold og kan se, mærke og især høre dem, når de bliver fodret. Hundenes ejer demonstrerer, hvordan slæden, remmene og pisken virker og fortæller om livet for de hårdføre hunde.

Hvis du gerne vil opleve mere, kan du altid høre med guiden om, hvad vores datterselskab World of Greenland har at tilbyde af udflugter.

 

En gruppe sejler mellem de store isbjerge tæt ved Ilulissat - Fotograf: Paul Zizka - Visit Greenland
Dag 5:
Sejltur (tilkøb) og nytårsmiddag. Eventuelt en snescootertur (tilkøb)

Diskobugten er ikke for ingenting Grønlands mest efterspurgte turistmål. Det skyldes særligt Ilulissat Isfjord, der er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Sejlads til lsfjorden (del af udflugtspakken)

Du starter året med hvad der nok kan gå hen at blive et af dit livs højdepunkter, nemlig en sejltur til lsfjordens munding, hvor I skal sejle rundt blandt de enorme isfjelde, der ligger her. Ved Isfjordens munding har isen gennem årtusinder skabt en sandbanke, som de kæmpe isfjelde nu går på grund på. På et tidspunkt smelter isen sig mindre, der kommer en dønning eller isen bliver skubbet frem af mere is fra fjorden, og så kan de store isbjerge endelig rykke videre ud i den dybere Diskobugt og derfra vider etil Baffinbugten.

Du kan også overveje en snescootertur!

Snescootertur med 1 eller 2 personer på snescooteren (tilkøb)

På denne tur kommer du med ud i Ilulissats bagland, og oplever det arktiske vinterlandskab på tæt hold. I kører op igennem “Kløften”, der er et smalt spor, som skærer sig gennem fjeldet bag Ilulissat. Fra toppen får du en fantastisk udsigt over Ilulissat og Diskobugten. Så kører I som gruppe videre over frosne søer og det barske fjeldlandskab. I stopper op ved de bedste udsigtspunkter undervejs, så der kan tages billeder, og I kan få noget varmt at drikke.
Du kan købe udflugten, så du er sammen med en anden person på snescooteren, eller du kan alene på en snescooter.

Gallamiddag på Hotel Arctic

Nytåret er nu kun få timer væk, og i aften skal du til gallamiddag på Hotel Arctic. Hotellet byder på en fem-retters middag, hvor der som nævnt holdes en pause klokken 21, for så går hele Grønland udenfor og fejrer det danske nytår og sender raketter op til ære for venner og familie i Danmark. Herefter går vi tilbage til bords, og klokken 24 skal vi atter ud i sneen og fejre Grønlands eget nytår. Herefter går vi ind og får et glas boblevand og så kan du jo selv vurdere, hvor længe du holder dog gående.

Nordlys Safari - Fotograf: Kim Schytz - World of Greenland
Dag 6:
På egen hånd og evt. nordlyssafari

Der sker noget om aftenen, hvis du har købt tilkøbspakken, for så skal du på nordlyssafari.

Nordlyssafari (del af udflugtspakken)

Alle elsker nordlyset. Vi har endnu ikke mødt nogen, der ikke har været imponeret over nordlys. Når du står der på en frostklar aften og ser nordlyset bevæge bølgende sig hen over himlen, er du tæt på tårer!

Vores guide fortæller om Aurora Borealis (nordlyset) som naturfænomen. Guiden giver tips og tricks til, hvordan I får de bedste billeder af lysets forskellige nuancer under dets vandring hen over nattehimlen. På denne udflugt bliver du hentet ved hotellet og så kører vi ud til det mørkeste område i Ilulissat. Her kan I tage billeder og nyde, når farverne bevæger sig i bølger hen over himlen. Der serveres kaffe eller te, så vi kan holdes os varme.

Fotograf: Laali Berthelsen
Laali Berthelsen
Dag 7:
Fly fra llulissat via Kangerlussuaq til København

I dag går turen tilbage mod København. Først er det med Air Greenlands Dash 8, hvor I flyver fra llulissat Lufthavn med kurs mod Nuuk. Derfra går det videre til København, hvor I ankommer om aftenen.

Kort

Kangerlussuaq

Ilulissat

Hoteller på rejsen

Hotel Arctic

Grønlands mest berømte hotel er Hotel Arctic i Ilulissat. Det ligger med en fantastisk udsigt over Ilulissat by, Ilulissat Isfjord og Diskobugten. Hotel Arctic er verdens nordligste 4-stjernede hotel, og oven i dette byder hotellet på et 5-stjernet konferencecenter. Hotellet ligger lidt udenfor byen ca. 15 minutters gang fra centrum (ca. 1,5 kilometer fra det centrale kryds) med en fremragende udsigt over Diskobugten.

Hotellet har to rigtigt gode restauranter, og den store terrasse uden for restauranten er det perfekte sted til at nyde et glas vin, mens du om sommeren kan se midnatssolen lægge sit gyldne skær over isbjergene ved Ilulissat Isfjord.

Bemærk, at hotellet tilbyder lufthavnstransfers, men ikke transfers herudover i forbindelse med udflugter og lignende.

Hotel Arctic
Mittarfimmut Aqq. B-1128
3952 Ilulissat

 

Udflugter (tilkøb)

Flytider (lokaltid)

  • Udrejse fra København 8.20.
  • Hjemrejse med ankomst i København 22.00.

Bemærk venligst, at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

Minimum antal deltagere
Garanteret afgang.

Guidesprog
Rejselederen guider på dansk og engelsk

Pakkeliste
Find pakkelisten til din rejse her.

Håndbagage
Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm.

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere
Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis til gerne rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

NB! Book online og spar håndteringsgebyr på kr. 200

Nytårsrejse mellem Diskobugtens isfjelde

7 dage i Ilulissat hen over nytåret

Vi elsker det grønlandske nytår! Fyrværkeriet lyser op på den mørke himmel og lyser sneen op i alle farver. På denne 7-dages nytårstur får du både spændende oplevelser og tid til at slappe af.

Fra
25.590 DKK
pr. person i dobbeltværelse
December-januar  | 7 dage  | 6 nætter Rejse nr. 9021 Afrejse fra København
Mulige oplevelser
NordlysHundeslædeKultur

Hvornår vil du gerne rejse?

  • Afrejse
  • Varighed
  • Pris pr. person i dobbeltværelse
  • Kommentarer

Henter afgange

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Vi bestræber os på at svare dig inden for 24 timer på hverdage.

Du kan også ringe på telefon: +45 3313 1011